søndag den 25. oktober 2009

YouSee harddiskoptager harddisk fejl

Overstående fejl, kom frem på min YouSee Samsung harddisk optager. Beskeden lyder
Fejl på harddisken kunne ikke repareres. Sluk venligst boksen på bagsiden.
Hvis problemet ikke løses kan det være nødvendigt at formatere.
Partition 1: Fejl
Partition 2: Fejl
Partition 3: Fejl
Partition 4: Fejl
Heldigvis startede hardisk optageren korrekt, efter den havde været slukket helt. Men et mediecenter lyder nu endnu mere tillokkende. Så mangler jeg bare nogle penge. :-)

søndag den 11. oktober 2009

Microsoft Security Esentials - mini-review

Jeg skrev for 2 ugers tid siden, om at Microsoft havde frigivet deres gratis antivirus "Security Esentials" (SE). Nu har jeg fået tid til at teste det og må sige at jeg er imponeret!

Antivirus i det skjulte
Først vil jeg sige at jeg ikke er vildt interesseret i antivirus. For mig er det noget, som man installere og så skal det bare passe sig selv. Dette har jeg kun i nogen grad oplevet i forskellige antivirusprogrammer, for de skal næsten altid lige gøre opmærksom på sig selv... "Nu opdatere jeg!" ... "Jeg er i gang med at scanne din computer" ... og i nogle dårlige tilfælde har jeg set at programmet konsekvens, under opstart af computeren, brokkede sig over at antivirus ikke var aktivt, men kort efter blev det aktivt og så var den glad. Antivirusprogrammer bør kun gøre opmærksom på sig selv, hvis der er noget i vejen.

SE er meget stille - når det først er installeret, så ser man kun sjældent til det. Kun når den ugentlige skanning (kan ændres) starter, kommer der en kort besked op og fortæller at den er gået i gang.

Simpelt er godt
Installere man en af de større sikkerhedspakker, fra f.eks. Symantec eller McAfee, får man indstillingsmuligheder nok til at holde en IT afdeling beskæftiget i en måned. SE har kun få ting, man kan skrue på. Det dækker ting, så som periodisk scanning, hvad der skal ske, hvis der findes en virus og filer, som ikke skal medtages i scanning. Dette er noget jeg er stor fan af. I sine standardindstillinger, er systemet sat fint op, så der behøver man ikke at gøre noget.

Selve installationen er også hurtig og nem og er går noget i retning af next, next, next, install, finish. Herefter opdatere den sig selv og kører en hurtig (quick) scan af computeren. Alt efter installationen foregår minimeret, uden at brugeren behøver at følge med i hverken opdatering eller scanning. Nemt!

Testet antivirus
Man kan måske være bange for at nu når Microsoft springer ud i antivirusverdenen, at det så ikke kan være så godt. Men faktisk har Microsoft allerede været i gang med antivirus til både private og firmaer. Til private, lavede Microsoft OneCare, som var en større sikkerhedsløsning. Denne bliver dog ikke viderudviklet og erstattes af SE. På firmasiden, findes Forefront. Dette er et produkt, som stadig er aktivt. Antivirusmotoren er gennemtestet og ligger faktisk på et pænt niveau i forhold til andre antivirusprodukter.

En af de ting, som Microsoft har lagt stor vægt på, er at antivirusprogrammet ikke bruger særlig mange ressourcer. Dette kan jeg godt mærke på især ældre computere, som ikke har så mange kræfter. Ramforbrug og CPU belastning er lav, hvilket også kan gøre det attraktivt på netbooks.

Tilgængelighed
Som sagt er SE gratis og kan hentes fra Microsofts hjemmeside. Programmet virker til Windows XP 32 bit og Windows Vista/7 32 og 64 bit. Programmet findes i skrivende stund ikke på dansk, men jeg tror blot at det er et spørgsmål om tid, inden det kommer - jeg kan i hvert fald se at antallet af sprog er steget, siden jeg hentede programmet i sin tid.

Læs evt. også Poul Thurrotts review.