torsdag den 5. maj 2011

iOS 4.3.3 udgivet - LILLE opdatering

Her til morgen, blev jeg mødt af en opdatering fra iTunes om en opdatering til min iPhone... jubii, tænkte jeg, men blev hurtig skuffet, da det er en meget lille opdatering. Opdateringen relatere sig til det "sikkerhedshul" der blev fundet for et par uger siden. Hullet består af en funktion iOS benytter sig af til, at hurtigere, at bestemme hvor du er henne, når du bruger f.eks. kort applikationen. Når du åbner kortet, får du rimelig hurtig en ca. position af hvor du er, hvilket ret hurtigt bliver en del mere præcis. Det der sker, er at din telefon lytter til hvad der er af mobiltelefonantenner og trådløse netværk i nærheden og kan så slå op i en database hvor disse findes i verdenen. Ud fra dette, bliver din ca. position lavet. GPS bruges så, til at gøre det endnu mere præcis, men dette tager længere tid.

"Hullet" består i, at telefonen gemmer en del af de trådløsenetværk og mobiltelefonantenner i en database på telefonen, for at kunne fastslå din position hurtigere i fremtiden. Men tager man en kopi af denne database, kan man få en idé om, hvor du har været henne. Og når du synkronisere din telefon med iTunes, tages der en backup, som inkludere denne fil. Filen blev også sendt til Apple en gang imellem, så Apple hele tiden har kunne få opdateret informationer om hvor trådløsenetværk og mobiltelefonantenner er henne, så de kan tilbyde hurtigere Lokalitetstjeneste til alle deres brugere. Det, som man populært kalder, at "crowd source" .. eller på godt dansk, at fordele arbejdet i masserne.

Dette er der mange, som er blevet bange for, så derfor har de nu frigivet denne opdatering, som ændre nogle ting, som jeg kun kan se, gør Lokalitetstjenesten en smule dårligere.

Her er detaljerne:

iOS 4.3.3-softwareopdatering

Denne opdatering indeholder ændringer i bufferens lokalitetsdatabase (“crowd-sourced”) i iOS, inkl.:

- Reducerer bufferens størrelse
- Sikkerhedskopierer ikke længere bufferen til iTunes
- Sletter bufferen helt, når Lokalitetstjenester er slået fra

Produkter, der er kompatible med denne softwareopdatering:
• iPhone 4 (GSM-model)
• iPhone 3GS
• iPad 2
• iPad
• iPod touch (4. generation)
• iPod touch (3. generation)