lørdag den 8. januar 2011

Tågebaglygter

Her de sidste par dage, har der været tåge. Det har betydet, at folk er begyndt, at bruge tågebaglygter. Det er i sig selv meget godt. Problemet er bare, at folk ofte bruger dem uden grund. Tågebaglygter skal bruges i tæt tåge. Hvis man kan se den forankørende bil og den bagvedkørende bil og disse måske er flere hundrede meter væk fra dig - så behøver man IKKE tågebaglygten, for så kan de også se dig.

Grunden til, at man ikke skal misbruge tågebaglygten er, at den er irriterende for de bagvedkørende. Køre man om natten, kan den blænde folk. Og ellers, så lyser den ofte med samme styrke som bremselyset, hvilket kan gøre det sværere at vurdere om folk bremser eller ej. Noget man bestemt ikke vil have, hvis man der af den ene eller anden grund bliver trådt hårdt på bremserne.

Og personligt synes jeg, at det ser åndsvagt ud, at have tågebaglygten tændt, når der ikke er en grund til det.