Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag

søndag den 31. maj 2009

AnyDVD


(Billede lånt fra SoftPedia)

Jeg er gået lidt i gang med nogle forskellige artikler, om hvordan man får sine DVD film lagt på sit hjemmenetværk. Min måde at gør det på, er delt op i flere bider, hvor brugen af programmet AnyDVD er en af disse bider.

AnyDVD er et betalings program, som koster lidt i den dyre ende af disse små programmer. Man kan købe programmet med flere forskellige opdateringsperioder: 1, 2, 3, 4 år eller livstids opdateringer. I de 21 dage, hvor jeg havde programmet på prøve (der er 21 dages prøveperiode), kom der 2 opdateringer og efter jeg har købt det er der kommet en opdatering ydligere. Disse opdateringer betyder ofte at programmet kan bryde nye typer krypteringer og forbedringer i programmet, noget som de penge du bruger programmet, går til at støtte.

Ripper
Programmet har 2 funktioner. Den ene er at ligge som et lag imellem DVD (og CD) drevet og programmerne i Windows. Her fjerner AnyDVD alle former for krypteringer og regionskoder, som eller kunne forhindre dig i at se eller afspille nogle film. En anden funktion er at programmet kan kopiere indholdet af en film DVD ned på harddisken i rå format. Det er denne funktion jeg bruger det til. Det er meget nemt at gøre - sæt DVD filmen i computeren, højreklik på AnyDVD ikonet, vælg at du vil gemme på harddisken og vælg hvor det skal ligge. Skal man lave flere (f.eks. hvis man ripper en TV serie), lader man status vinduet være åbent, når den første DVD er færdig skrifter DVD, trykker på knappen igen og så er man i gang igen. Programmet laver selv en undermappe, som svare til navnet på DVD skiven.

Afkodning
Den anden funktion, som mange måske ikke tænker særlig meget over, er afkodningsfunktionen. Når AnyDVD bliver installeret, ligger det sig som en driver imellem dit DVD drev og resten af computeren. Denne driver ligger nu og holder øje med de DVD skriver du sætter i computeren og sørger for at fjerne ting, som kopibeskyttelse (stort set alle DVD film er beskyttet med noget kryptering, som heldigvis er ret dårlig) og regionskoder, som ellers skulle forhindre dig i at afspille region 1 film (USA) på region 2 DVD afspillere (Europa). AnyDVD laver også nogle andre ting, som man kan læse om på deres hjemmeside. Dette betyder at hvis det DVD software du har på din computer er sat til kun at afspille regions 2 DVDer, så vil AnyDVD gå ind og fjerne regions koden, så din afspiller vil spille filmen alligevel. Helt automatisk.

Indstillinger
AnyDVD giver en lang række indstillingsmuligheder, så som hastigheden af ens DVD drev (lavere hastighed, mindre støj), slå installation af programmer fra, som kommer fra skiven og andre relevante indstillinger.

Jeg kan klart anbefale at man prøver AnyDVD - jeg har som sagt valgt at købe programmet, hvilket er en god indikation for hvad jeg mener om programmet. :-)

Læg dog mærke til at hvis man ønsker at bruge Blu-Ray og HD DVD, skal man have fat i "AnyDVD HD", som koster lidt ekstra.

torsdag den 25. september 2008

DRM

Hvis man er bare en smule ind i hvad der forgår med musik og film i forbindelse med den digitale tidsalder, så har man garanteret også hørt om de tre bogstaver: DRM

Hvad er DRM
DRM står for Digital Rights Management og er betegnelsen for teknologi som skal sørge for at rettighedshaverne til f.eks. musik og film, kan styre hvad der sker med de digitalekopier af deres værker. F.eks. vil man begrænse antallet af gange man kan kopiere noget musik og stoppe folk i at kopiere musikken over til vennerne, så de også kan høre den.

Det er dog ikke noget helt nyt, da man før har haft DRM i andre former. F.eks. var der til VHS et system, som lavede om på farverne på film, hvis man prøvede at afspille fra en videomaskine og optage dette på en anden videomaskine. Altså, hvis man forsøgte at kopiere et videobånd, blev kopien dårlig.

I dag findes der DRM beskyttelse i DVDer, film- og musikdownloads, programmer og spil. Alt sammen for at stoppe piratkopiering af de digitale medier.

Det virker ikke
Hvis man graver sig lidt ned i hvordan DRM virker, vil man hurtig kunne se at det ikke virker særlig godt. Et eksempel er iTunes, som virker på samme måde som mange andre mediatjenester gør. Når du køber et stykke musik hos dem bliver dette stykke musik krypteret med en nøgle, som binder sig til din konto hos iTunes. Derved er det kun dig som kan afspille musikken og du kan ikke lave kopier til dine venner. Problemet er bare at denne DRM beskyttelse ikke virker, for grunden til at du kan afspille musikken, skal du have nøglen. Dvs. de låser musikken som du har købt, så du ikke kan kopiere den, men giver dig samtidig nøglen til at låse musikken op, da du jo skal kunne afspille den.

Det faktum at du har nøglen til at låse DRM låsen op, gør at du kan låse musikken op og giver dig mulighed for at kopiere musikken som du vil. Det er dog ikke noget man bare lige sådan gøre og Apple prøver også at skjule at man kan gøre det. Derfor sidder der en masse "hackere" og analysere iTunes og finde ud af hvordan man kan fjerne DRM beskyttelsen. Hver gang de finder ud af hvordan man fjerner beskyttelsen, kæmper Apple med at få lukket adgangen. Men lige meget hvad, så skal brugeren have en nøgle til at låse musikken op og går jagten bare ud på at finde denne nøgle.

Problemerne med DRM
Ud over at DRM beskyttelse nemt kan blive brudt, har det også nogle andre problemer. F.eks. skal den afspiller du har, understøtte den DRM type som der er på dine musikfiler. Har du iTunes og bruger en iPod, har du ingen problemer. Men vil du skifte din iPod ud med f.eks. en Creative afspiller, kan den ikke afspille den DRM beskyttet musik, da Apple ikke vil give andre licens til at bruge deres kopibeskyttelse. Og du kan ikke gøre noget ved det, hvis du vil følge spilleregerne som Apple har valgt.

Et andet stort problem er det som Yahoo (eller rettere deres kunder) løb ind i, var da Yahoo valgte at lukke ned for den server de brugte til at styre DRM beskyttelsen for den musik de havde solgt. Dette betød at kunderne ikke havde mulighed for at autorisere nye computere til at afspille den musik de havde købt! Efter en masse brok, valgte Yahoo dog at refundere alle pengene til dem som havde købt musik. Dvs. de penge Yahoo havde tjent, skulle de give tilbage.

Seneste har der også været sagen om spillet Spore, hvor EA havde lagt så kraftig DRM beskyttelse på spillet, at man kun måtte installere det 3 gange! Hvis man derefter ringede til dem, kunne man få en eneste ekstra aktivering, så man kunne installere det en fjerde gang. De har ændret det lidt, så man nu kan installere det 5 gange, men hvor fedt er det? Og ikke nok med det, så har der været problemer med at aktivere produktet på deres DRM servere, således at folk som har købt og betalt spillet, ikke har mulighed for at spille det.

Piraterne straffes ikke
Hele idén med DRM er at man vil forhindre piratkopieringen. Men indtilvidere er der ikke nogen af disse DRM systemer, som forhindre folk i at piratkopiere musik, film eller spil. Problemet er bare at DRM er (som tidligere nævnt) langt fra er skudsikkert. Det forhindre gamle Fru Hansen i at kopiere sit musik over til sin vendinde, men dem som virkelig kopiere en masse, de har rig mulighed for at piratkopiere det de vil.

Det betyder at piraterne ikke bliver straffet. Men det bliver dem som rent faktisk køber musikken, spillene, filmene og programmerne. De skal bøvle med at indtaste CD-keys, aktivere over internettet og kæmpe med at kunne afspille musikken de steder hvor de nu vil afspille den. Dvs. pirater har et bedre produkt end dem som rent faktisk betaler penge for det. Piraterne kan jo frit kopiere og afspille musikken som de vil, noget som køberne ikke har mulighed for.

Pladebranchen lærer det - lidt
Der er dog en smule håb forude. Pladebranchen har indset at DRM beskyttelse er til mere besvær end det beskytter imod piratkopieringen. Derfor var det stort, da EMI som de første (af de store) lanserede DRM frit musik på iTunes. Alle andre pladeselskaber har fulgt trop ved at lancere DRM frit musik andre steder (EMI er de eneste som har DRM frit musik på iTunes). Dette er glædeligt, men vi er stadig langt fra målet, idet det meste af dette musik kun bliver solgt i USA. Filmbranchen og softwarebranchen har dog ikke lært det endnu. Eller rettere, de har endnu ikke fattet at det skader køberne mere end det skader piraterne.

Billedets oprindelse.