Min egen personlige blog vedr. ting jeg støder ind i til hverdag. Det kan være alt fra en oplevelse med et stykke software, til slanketips og surhed over de andre bilister på vejene.
lørdag den 24. januar 2009
Jabra BT620s og Windows 7
Installation
Nu har jeg dog fundet dem frem igen, for at prøve dem på min arbejdsbærbar, som er en HP. Styresystemet er Windows 7 Beta. Og jeg må sige at jeg er ret tilfreds med hvad jeg oplever. Parringen var super nem. Fulgte de instrukser, som jeg læste den gang jeg købte høretelefonerne, til at sætte dem i parringstilstand (når de er slukket, holder man powerknappen inde, indtil at de lyser blåt hele tiden). Herefter gik jeg ind i Bluetooth indstillingerne i Windows og søgte efter enheder, valgte mine høretelefoner, angav koden 0000 og så gjorde Windows 7 resten: Hentede drivere fra Windows Update og installerede dem.
Kvalitet
Jeg vil med det samme sige at jeg ikke er den store lydmand. Jeg lægger ikke mærke til om en MP3 fil er 128 eller 256 Kbit. Jeg kan dog godt høre at lyden er lidt "flad" i forhold til at bruge mine standard iPod høretelefoner, så det er i hvert fald ikke for folk, som virkelig skal høre musik for at nyde den. Men som arbejdsmusik, hvor man bare skal have noget lyd, er de faktisk fine.
Som alle andre høretelefoner, skal man prøve sig frem, for at finde det sæt som passer en bedst. Derfor kan en persons mening være helt det modsatte af en andens. Der er dog nogle ting, som jeg tror er generelt for de fleste, så som at de hurtigt føles varme på ørerne. Desuden er den plasticbøjle som ligger hen over øret også en smule irriterende i længden. Rækkeviden af det trådløse signal kan selvfølgelig variere i forhold til hvad man kobler dem til, men du skal nok holde dig til at være i det samme lokale som selve musikafspilleren.
Programmer
For at teste høretelefonerne brugte jeg først iTunes. Det virker fint. Når man tænder høretelefonerne, kobler de sig automatisk på, som satte man hørertelefonerne til minijack stikket - lyden flytter sig væk fra højtalerne i laptoppen til høretelefonerne.
Det mere interessesandte er fjernstyringen af musikken. Lige som med Nokia N95, kan man sætte musikken på pause, skifte til næste eller forrige nummer og selvfølgelig skrue op og ned for lyden. Det er dog kun sidstnævte som virker med iTunes. Alle funktioner virker fint med Windows Media Player. Godt at ens musiksamling er DRM fri, så man kan afspille den igennem WMP i stedet for iTunes. :-)
Daglig brug
Jeg overvejer stærkt at de skal blive mine nye arbejdshøretelefoner, da de med 14 timers musikafspillning sagtens kan nå igennem en arbejdsdag, hvor jeg nok højst høre et par timers musik. Det vil på den måde kunne give mig en fornemmelse af om det er noget som holder i længden.
fredag den 2. januar 2009
Nye viskerblade til min Swift
I går begyndte mine viskere på forruden at blive underlige. Altså ikke mere underlige end så mange andre viskere, som er gamle og måske også billige. Derfor var tiden inde til at købe nogle nye. En af mine kollegaer havde talt om Bosch-et-eller-andet som skulle være ret godt, men da han ikke var på arbejde, så søgte jeg bare efter Swift og Bosch. Ret hurtigt fandt jeg frem til Swift Club Denmark, som havde en forumtråd om dette emne. Valget blev derfor Bosch Aerotwin model A531s.
Herefter var valget af sted jeg skulle købe dem. Det var noget som skulle være meget snart og i det samme forum hvor jeg havde læst om dem, blev jeg også hurtigt rettet imod Bilka. De lå til at være ca. 45,- dyrre der end hvis jeg bestilte dem over nettet, men det kunne jeg godt leve med. Derfor gik turen forbi Fields på vej hjem fra arbejde. På min tur i Bilkas autoafdeling, fand jeg nogle viskerblade som ikke havde helt samme modelnummer. Der var nemlig tale om model AR531s, hvilket jeg ikke vidste hvad betød… Hvor kom det R fra? Bag på æsken stod der dog at min Swift var understøttet, så jeg valgte dem alligevel. Nu fik jeg smidt kviteringen ud, men ca. 294,- kom det til at koste.
Montering
Jeg valgte ikke at montere viskerne med det samme. Det var første gang jeg skulle skifte sådan nogle og gad ikke at havne i Fields parkeringskælder med nogle viskere som ikke virkede. Derfor gjorde jeg først forsøget da jeg kom hjem. I min søgen efter viskebladene, fandt jeg ud af at de består af 3 dele: Armen, som sidder fast i bilen, holderen til gummiet og sidst selve gummiet som skal skrabe imod ruden. Det sæt jeg havde købt, skiftede de to sidste dele ud. Dette er meget naturligt at gøre, da tingene skal passe sammen. Det spændende var nu om holderen ville sidde fast på armen.
Da jeg kom hjem, kunne jeg se på æsken hvordan man montere dem, så jeg gik igang med projektet. Det var faktisk ret nemt. I løbet af 2 minutter var den første visker blevet skiftet. Dette inkludrede at jeg havde nogle problemer med monteringen, da jeg ikke havde fået trykket den ordentlig på plads. Nummer to gik hurtigere. Stor var glæden bagefter, da noget sprintlervæske på ruden hurtigt aflørrede et perfekt viskerarbejde, som fjernede alt snavs, som de gamle viskere ikke havde kunnet fjerne.