Jeg har i længere tid haft nogle trådløse Jabra BT620s høretelefoner. De fungere via Bluetooth og jeg købte dem i sin tid for at kunne høre musik trådløst fra min telefon. Det viste sig dog at Nokia N95 har en dårlig/svag Bluetooth radio, så det var en meget dårlig oplevelse og det blev droppet helt. Forsøg på at få dem til at virke med min ThinkPad T43 var næsten helt umuligt, hvor jeg kun fik et par sekunders musik - når jeg var heldig.
Installation
Nu har jeg dog fundet dem frem igen, for at prøve dem på min arbejdsbærbar, som er en HP. Styresystemet er Windows 7 Beta. Og jeg må sige at jeg er ret tilfreds med hvad jeg oplever. Parringen var super nem. Fulgte de instrukser, som jeg læste den gang jeg købte høretelefonerne, til at sætte dem i parringstilstand (når de er slukket, holder man powerknappen inde, indtil at de lyser blåt hele tiden). Herefter gik jeg ind i Bluetooth indstillingerne i Windows og søgte efter enheder, valgte mine høretelefoner, angav koden 0000 og så gjorde Windows 7 resten: Hentede drivere fra Windows Update og installerede dem.
Kvalitet
Jeg vil med det samme sige at jeg ikke er den store lydmand. Jeg lægger ikke mærke til om en MP3 fil er 128 eller 256 Kbit. Jeg kan dog godt høre at lyden er lidt "flad" i forhold til at bruge mine standard iPod høretelefoner, så det er i hvert fald ikke for folk, som virkelig skal høre musik for at nyde den. Men som arbejdsmusik, hvor man bare skal have noget lyd, er de faktisk fine.
Som alle andre høretelefoner, skal man prøve sig frem, for at finde det sæt som passer en bedst. Derfor kan en persons mening være helt det modsatte af en andens. Der er dog nogle ting, som jeg tror er generelt for de fleste, så som at de hurtigt føles varme på ørerne. Desuden er den plasticbøjle som ligger hen over øret også en smule irriterende i længden. Rækkeviden af det trådløse signal kan selvfølgelig variere i forhold til hvad man kobler dem til, men du skal nok holde dig til at være i det samme lokale som selve musikafspilleren.
Programmer
For at teste høretelefonerne brugte jeg først iTunes. Det virker fint. Når man tænder høretelefonerne, kobler de sig automatisk på, som satte man hørertelefonerne til minijack stikket - lyden flytter sig væk fra højtalerne i laptoppen til høretelefonerne.
Det mere interessesandte er fjernstyringen af musikken. Lige som med Nokia N95, kan man sætte musikken på pause, skifte til næste eller forrige nummer og selvfølgelig skrue op og ned for lyden. Det er dog kun sidstnævte som virker med iTunes. Alle funktioner virker fint med Windows Media Player. Godt at ens musiksamling er DRM fri, så man kan afspille den igennem WMP i stedet for iTunes. :-)
Daglig brug
Jeg overvejer stærkt at de skal blive mine nye arbejdshøretelefoner, da de med 14 timers musikafspillning sagtens kan nå igennem en arbejdsdag, hvor jeg nok højst høre et par timers musik. Det vil på den måde kunne give mig en fornemmelse af om det er noget som holder i længden.
2 kommentarer:
Hej Anders
Dejligt med en kommentar til høretelefonerne, da jeg stærkt overvejer at købe dem. Det er jo ikke sådan bare at kunne komme til at prøve dem.
Tak for din kommentar.
Jeg kan afsløre, at je ikke endte op med at bruge disse høretelefoner. Jeg skiftede til nogle med ledning, af typen, som sidder helt inde i øregangen. Dette skyldes primært, at jeg ville have lyden omkring mig sorteret væk, for mest muligt arbejdsro.
Jeg har dog stadig mine Jabra høretelefoner og de virker fint med min iPhone.
Send en kommentar