Jeg havde på mit arbejde i nogle måneder haft problemer med, at min HP laptop blev langsom, når den gik over på batteri. F.eks. hvis man tog den ud af dockingstationen. Problemet opstod også hvis computeren blev sat i standby, taget ud af docking stationen og startet igen. Det kunne dog afhjælpes ved at sætte computeren i standby (igen) og starte den. Dog ikke en særlig holdbar løsning. Det viste sig også, at flere af mine kollegaer havde problemet, så det var højst sandsynligvis ikke hardware.
Efter at have bøvlet med det i noget tid fandt jeg, via Process Explorer, frem til at "deferred procedure calls" (DPC) tog alt kraften ud af den ene CPU kerne, når computeren var langsom. Efter at have læst lidt om DPC, kunne jeg forstå at det er noget, som en hardware driver kan være skyld i. DPC bruges nemlig af drivere til at få høj prioritet til CPUen.
Min mistanken faldt på netværkskort og grafikkortet. Ved at slukke driveren til hvert netkort, fandt jeg hurtigt ud af, at det var det kablet netværkskort, som lavede problemer. Prøvede at skifte driveren til noget ældre og noget nyere, uden held. Derfor gik jeg i gang med at rode ved indstillingerne i driveren og heldigvis var en af de første indstillinger, som jeg roede med, den skyldige!
I enhedhåndteringen tog jeg egenskaber for gigabit netværkskortet (kablet). Inde i fanebaldet Advanced ændrede jeg på indstillingen for "Auto Connect Battery Saver" til at være disabled. Dette er en funktion, som sætter netkortet i ekstra spare, når der ikke sidder et kabel i og computeren kører på batteri.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar