tirsdag den 16. marts 2010

Tomtom Map Service

Tomtom har i noget tid haft det, de kalder "Map Service". Dette går ud på, at man skriver sig op til 1 års opdateringer til ens GPS enhed. Dette giver dig altså 4 nye kort om året. Prisen for dette er ret god og jeg benytter mig også af det.

I marts måned begyndte de således at reklamere med, at man kunne betale for 1 år og så fik man 1½ års opdateringer - altså 6 opdateringer. Da jeg kun har en opdatering tilbage af mit nuværende abonnement (mener jeg!), tænkte jeg, at det ville jeg da gerne betale for. Tomtoms system er heldigvis så smart (fik jeg bekræftet af deres support en gang), at skriver man sig op til en ny omgang Map Service, inden den eksisterende aftale udløber, så bliver den nye aftale først aktiv, når den gamle udløber.

Problemet var bare, at Tomtom Home sagtens kunne reklamere for tilbudet om de 1½ år, men jeg kunne bare ikke finde frem til at købe det. Derfor skrev jeg til Tomtoms support, der ret hurtigt fik svaret tilbage med en løsning, som virkede. Denne vil jeg bring her, så andre også kan finde den:

Venligst tjek om det markerede kort på enheden er Western and Central Europe (Skift indstillinger - Skift kort - Vælg W. And Central Europe).
- Tilknyt ikke enheden til pc’en endnu.
- Luk Home programmet helt ned ved at højreklikke på Home ikonet nederst til højre og vælg ’Afslut’/’Exit’.
- Gå i ’Start’ og klik på ’Kør’, skriv ’ %appdata%’. Slet Tom Tom mappen der findes her.
(VISTA: Klik på ’Roaming’ og derefter slet Tom Tom mappen)
- Gå til Tom Tom’s hjemmeside www.tomtom.com - Du skal ikke logge ind. Tjek om du er logget ind fra start - log af hvis du er.
- Klik på ’Kort’ - ’Kortopdatering’ - klik derefter på ’Få dit personlige tilbud nu med Tom Tom Home’. Tom Tom Home vil nu starte op - vælg land - klik på ’Accepter’.
- Tom Tom Home vil nu bede om at tilknytte enheden til computeren. Nu vil Kortopdateringsservice blive tilbudt - fortsæt med købet.
- Home vil nu bede om at logge ind og handlen kan derefter afsluttes.

Ingen kommentarer: