søndag den 14. februar 2010

Mozy online backup

Så fik jeg endelig startet på mit forsøg med, at bruge online backup.

Efter nogle overvejelser, faldt valget på Mozy. En vigtig fraktor, ud over nogle gode anmeldelser, var prisen. Ubegrænset plads for $4,95 pr. mdr. eller ca. 25 kr. Det giver ca. 300 kr. om året, men betaler man for et år af gangen, får man en måned gratis - 2 år giver 3 måneder gratis.

Jeg startede med et år - så må vi se, hvordan det går.

Opsætning
Mozy fungere via et klientprogram, som findes til både Windows og Mac. Windows versionen installere sig nemt og starter med en guide, hvor du indtaster dit brugernavn og adgangskode samt vælger hvad, du vil have backup af. Her irriterede det mig, at man får vist en liste med "objekttyper", så som tekstbehandlingsdokumenter, billeder, musik osv. Dette fandt jeg heldigvis ud af, hvordan jeg slog fra og hvordan jeg kunne vælge hvilke mapper, jeg ville have backup af. Problemet med at vælge filkategorier er, at min Picasa bruger .ini filer, til at gemme information om billederne og mit Canon kamera gemmer RAW billeder i CR2 format, hvilket jeg ikke ved, om der bliver taget backup af. Derfor valgte jeg manuelt mine mapper:
  • Desktop
  • Downloads
  • Documents
  • Pictures
  • Videos
  • Music
Det er mine normale valg, som sikre mig, at alt det vigtige bliver gemt.

Klientprogrammet skal også konfigures til, hvornår man vil have taget backup. Her har man kort fortalt mulighed for, at programmet skal vente til computeren ikke har været i brug i nogle minutter eller på bestemte tidspunkter. Fint nok.

Konklusion
Jeg har kun brugt programmet i et par timer, så jeg kan ikke komme med nogle endelige konklusion endnu. Dog lover det meget godt. Uploadhastigheden ser ud til, at benytte mine 4 Mbit upload fint, hvilket var en af de ting jeg ellers frygtede, ville være en stor flaskehals. Ellers ser programmet ud til, at være ret godt og jeg glæder mig, til at bruge det i lang tid.

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Anders.
Hvordan virker Mozy nu efter du har haft det kørende et år?? Jeg overvejer at benytte det, så det ville være fedt med en kommentar!!

Anders Lund sagde ...

Hej Peter,

Se evt. mit opfølgende indlæg:
http://blog.andersonline.dk/2010/09/mozy-backup-efter-et-halvt-ar.html

Anders Lund sagde ...

Men lige som info, kan jeg se, at jeg stadig bruger Mozy og er rimelig tilfreds med stabiliteten.

Det er blevet installeret på min kærestes computer og også min mors computer. Dette kræver (selvfølgelig) 2 konti mere.

De eneste problemer jeg har oplevet, er at klienten på computeren ikke har været helt enig med Mozys server om, hvilken computer det var den talte med. Der var åbenabrt et ID, som var gået lidt galt, hvilket var et problem, som deres support kendte til og straks sendte mig en vejledning til hvordan jeg fik det løst.

Hastigheden er også gået op inden for det sidste halve år, hvilket jeg mener skyldes etablering af et datacenter i Europa.

Nogle gange, kan indledningen til en backupkørsel, lave en del disk aktivtet, imens den skanner efter ændringer og laver snapshot af harddisken (Shadow Copy).