onsdag den 30. december 2009

MKV og Windows Media Center

Jeg har i noget tid, gået og tænkt over hvordan jeg får min DVD og Blu-Ray samling over på en harddisk, således at jeg hurtigt kan få vist filmene via mit endnu ikke indkøbte medie center.

I den forbindelse, har jeg tidligere skrevet om AnyDVD og Handbrake.

MKV
Men jeg har ikke ført rørt ved MKV filer, til at gemme filmene i. Dette skyldes at jeg ikke har kendt nok til dette og at MKV formatet ikke er lige så godt understøttet, som hvis man bruger AVI og MP4. MKV har dog nogle klare fordele, som man net kan komme til at mangle med de andre formater. Nemlig muligheden for at gemme flere lydspor og undertekster i den fil man laver. Dette giver mulighed for at skifte imellem disse. Især underteksterne er gode, da man ikke altid ønsker at se disse, men samtidig vil man gerne kunne slå dem til og så måske på nogle forskellige sprog alt efter om det er en selv, som skal se dem eller en kamerat.

Lyd- og videoformaterne i MKV kan være forskelligt. MKV er nemlig en "fil-kontainer", som indeholder andre filer. Derfor skal man ikke bekymre sig om det er det helt rigtige video og/eller lyd format, som MKV indeholder. F.eks. laver lægger jeg h.264 video og AC3 eller DTS lyd i mine MKV filer. Dette gør, at en film fylder 900-1.400 MB (alt efter længde af filmen). Det passer mig fint.

Afsplining af MKV filer
Det siger lidt sig selv, at man skal have en afspiller, som kan forstå at læse MKV filer. Dertil findes der et par løsninger. VideoLAN-afspilleren (VLC) er kendt for sin brede understøttelse af video og lyd formater og MKV afspilles selvfølgelig uden problemer heri. Skift af lyd og undertekster er hurtigt og nemt at gøre.

Vil man brug Windows Media Player til at afspille MKV filer, skal man have et codec installeret. Et codec er kort fortalt et program, som medie afspilleren kan bruge, til at forstå fil-formater, som den normalt ikke kender til. For tiden tester jeg CCCP, som er en codec-pakke, som gør det muligt at afspille mange forskellige formater i Windows. DivX afspilleren har også fået understøttelse for MKV, men denne har jeg ikke prøvet endnu.

Windows Media Center
Når jeg skal til at bruge MKV filer til mit Medie Center, skal jeg til at "arbejde med at få det integreret. Grunden til at der skal arbejdes med det, er at jeg vil have nem adgang til at skifte imellem undertekster og lydspor inde i MKV filen og dette har hverken Media Player eller Medua Center noget indbygget. Det betyder at man skal ind i codec konfigurationen, for at skifte sproget. Dette er dog ikke noget man kan gøre med fjernbetjeningen.

Der findes dog en løsning, som hedder Media Control, som er et plug-in til Media Center, som giver mulighed for mange forskellige indstillinger i codec, inden fra medie centeret. Problemet er bare at jeg stadig ikke har kunne få det til at virke og det er samtidig ustabilt, når jeg forsøger at bruge det. Dette kan dog skyldes at jeg på min testmaskine stadig bruger Windows 7 RC. Derfor skal jeg prøve at reinstallere denne maskine, så jeg kan forsøge mig noget mere. Det er nemlig en vigtig del i mit kommende medie center.

1 kommentar:

Kasper sagde ...

Shark007's Windows Media Player codec til såvel Vista, 7 og 8 (både 32-bit og 64-bit), muliggør stort set den længe savnede understøttelse af MKV, FLV og andre hidtil ikke-understøttede video containerformater:

http://shark007.net/

Installationen består af en "grundpakke" samt en overbygningsinstallation til 64-bit udgaver af Windows.
Det skal siges, at løsningen fungerer bedst på 64-bit operativsystemer.
Shark007 opdateres meget hyppigt. Tidligere versioner bør afinstalleres manuelt før installation af en nyere version.

Kør al installation i Administrator-mode.
Kør hernæst opsætning af først 32-bit grundpakken og derpå 64-bit pakken.
- Vælg "Shark007 Recommended settings".
- Aktivér "Icaros Thumbnailing" på første faneblad i 64-bit opsætningen. Dette viser thumbnails og fildata om MKV-filerne i Windows Explorer (spilletid osv.).

Undertekster fra f.eks. SRT-filer skal ligge i samme mappe og bære samme filnavn som videofilen for at blive vist i Windows Media Player.
Kapitelfunktionen

Velbekomme :)