tirsdag den 9. december 2008

Firefox 3.1 beta

For nogle dage siden blev Firefox 3.1 beta 2 udgivet og jeg er nu hoppet med på denne. Nogle af de største nyheder omkring version 3.1 er hastighed og "private browsing".

Hastighed består i at hjemmesider renderes hurtigere og javascripts bliver afviklet en del hurtigere end normalt. Det betyder at det vil gå hurtigere at få vist hjemmesiderne og steder der gør heftig brug af javascripts, så som Gmail, Google Reader og andre "web 2.0" hjemmesider. Jeg synes også at awsomebar virker hurtigere, men ved ikke dette med sikkerhed.

Den anden interessandte funktion er "private browsing", som kort fortalt går ud på at med denne funktion aktiveret, vil Firefox ikke gemme nogen som helst information om hvad du har besøgt, downloadet, midlertidige internetfiler, cookies eller noget som helst andet. Dette er ment som en funktion til når du besøger nogle sider, som du ikke vil have andre ved du har været inde på. Lad det være julegaverne som bliver bestilt eller til mere private formål. :)

Det betyder dog også at der er nogle udvidelser som ikke fungere. For mig er det Cooliris og den danske ordbog. Jeg tvivler dog på at det vil vare længe før at de er blevet opdateret til at være kompatibel med den nye Firefox.

Billede er lånt her fra.

Ingen kommentarer: