IQ Routes på Tomtom enhederne er et godt stykke værktøj til at finde den optimale rute fra A til B. Kort fortalt går det ud på at Tomtom enhederne sender oplysninger til Tomtom (via Tomtom Home) om hvor lang tid det egentlig tager at køre fra A til B. Med i disse oplysninger er også tidspunktet på dagen og hvilken ugedag der er tale om, så man i myldretidstrafikken registere en hastighed og lørdag nat registere end anden tid. Alt denne statisitk beregner Tomtom så ind i kortene de udgiver. Tomtom har nogle forklaringer. Dette system har dog nogle svagheder.
For få meldinger
Hvis systemet ikke får medlinger nok, så er det kun nogle få ruter som kommer til at indeholde "realtidsindformationer", hvilket medfører at folk bliver dirigeret ud på veje, som måske allerede er belastet. Så burde systemet jo registere at de andre veje også er belastet og måske sende os tilbage på den originale vej igen, men nu ved personen ved rattet jo godt at den anden vej er dårligere, så de ignorere Tomtoms melding og kører den første vej alligevel. Herved får Tomtom en masse beterninger om at den første vej er belastet, men kun få medlinger om at den anden vej er belastet.
Dette kan der nok rettes lidt op på hos Tomtom ved at optimere statistikkerne, inden de lægger dem ind i kortene, men med så mange millioner af kilometre at veje, kan det blive et større puslespil, med nogle heftige algoritmer til at beregne tingene.
Kendte ruter
Relateret til at der kommer få meldinger, så kan man måske godt føle sig som en idiot, når man montere sin GPS og angiver sin destination, for at køre den samme vej på arbejde, som man har gjort så mange andre gange før. Derved får man ikke særlig mange meldinger fra pendlerne, som ellers er dem som kunne gøre stor brug af IQ Routes. Men når de ikke kommer meldinger ind fra folk, så har systemet ikke noget at basere statistikkerne på.
Dårlig tilbagemelding til brugeren
En af de ting som jeg personligt ikke kan lide er at jeg slet ikke mærker at IQ Routes er til stede. Sådan burde det også være, at brugeren ikke selv skal tænke, det skal GPS enheden nok gøre. Men når nu man gerne vil vide om tingene virker, så er ens mulighed for at teste det ret begrænset. Samtidig med dette, ved man ikke om man kommer med nogen data til Tomtom eller om man modtager noget data, da Tomtom Home ikke skriver et ord om dette. Med MapShare får man da information om at man modtager og sender MapShare ændringer. Jeg har dog en mistanke om at IQ Routes informationerne først kommer med i hver kortopdatering. Hvilket bringer mig videre til næste punkt.
Langsomme opdateringer
Jeg tror kun at IQ Routes bliver opdateret på ens GPS enhed, når man køber et nyt kort. Dette mistænker jeg, da min ellers normale rute fra Høje Taastrup til Hørsholm blev ændret, fra at være Motorring 4 -> Jyllingevej -> Motorring 3 (blå rute) til at være Motorring 4 -> Ring 3 -> Motorring 3 (rød rute), efter en kortopdatering. Det er jo også udenmærket, for i lang tid var der masser af kø på Motorring 3, men efter at der blev åbnet op for det tredje spor, er køen rykket til at slutte omkring Jyllingevej, så det påvirker ikke længere min rute særlig meget. Nu går jeg så og venter på at Tomtom fatter at den skal køre af Jyllingvej igen, men det tror jeg først at jeg kommer til at mærke til næste kortopdatering - omkring starten af februar. Dette betyder at IQ Routes er sårbar over for vejarbejde som tager lang tid. For folk får først de opdateret ruteoplysninger ved næste kortopdatering, når vejarbejdet starter og når vejarbejdet slutter, så kræver det endnu en kortopdatering før GPS enheden ved at det nu er en fordel at kører den oprindelige vej igen.
Der er håb
Flere og flere folk kører med GPS på - hele tiden. Folk skal nye steder hen og også nogle gange de samme steder hen og får derfor smidt data tilbage til Tomtom. Det gør at Tomtom langsomt kan få bygget de nødvendige informationer op, så IQ Routes bliver mere nøjagtig. Der kommer også løbende opdateringer til både softwaren på computeren og til GPS enheden, så måske en dag kan det hele lade sig gøre - mere flydende. Dog kan det være en forhindring, hvis IQ Route oplysningerne gemmes "dybt" i kortene, således at oplysningerne ikke kan opdateres på samme måde som Map Share bliver det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar