søndag den 30. august 2009

"pUniverse" (Pocket Universe) til iPhone

Min kollega fortalte mig om et program til iPhone, som kunne vise hvor på himlen at forskellige stjerner, planeter og andre astronomiske elementer er. Efter lidt søgen, fandt jeg det program han talte om, nemlig pUniverse.

Findes i App Store til 18 kr.

Hovedfunktionen
Dette er det første program jeg har haft, som har gjort brug af alle orienteringssensorerne i iPhone: GPS, kompas og accelerometeret. Dette gør at pUniverse ved hvor du er på Jorden, hvilken vej du vender telefonen og hvilken vinkel. På den måde kan programmet afgøre hvilken del af himlen, at du kigger på, og derved give relevante informationer.

Data
Programmet har en database, som dækker over stjerner, planeter, meteorer og sikkert også andre ting. Oplysningerne omhandler hvor henne disse ting er og ud fra din posistion, hvornår du kan forvente at se dem. Du kan også spole i tiden og din lokation kan ændres, så du kan se hvordan stjernerne står om 14 dage, når du står nede på en ferieø i middelhavet. Desuden er der også links til Wikipediaartikler, hvilket kan gøre dig endnu mere klog på hvad det er du kigger på. Man kan også gå på opdagelse i programmets databaser, tage en quiz og få information fra astronomiens verden.

Programmet indeholder så vidt kun data om større objekter og objekter, som man kan forvente at se om ikke med det blotteøje, men så med en kikert af en art. Jeg kan tage fejl, men det er min følelse af det.

Brugen
Programmet er ikke helt intuitivt at bruge, men det kan måske skyldes at jeg havde forventet en lidt anderledes opbygning af et sådan program. Det skal ikke tages som kritik, men mere en lille varsel om at man ikke skal opgive med det samme. Problemerne består mest i at forstå hvad de forskellige funktioner gør og hvordan man kan kombinere dem. Men måske af samme grund, findes der en "kom godt i gang"-guide i programmet.

Andet
Jeg fandt en lille YouTube film, som viser hvordan programmet virker i aktion. Der er også mulighed for at bruge fingrene på skærmen, til at scrolle rundt og se på det man gerne vil.

Alt i alt kan jeg godt anbefale dette program, hvis man bare har en smule interesse i at se på stjerner. Men finder du dig en gang imellem ude et sted, hvor du kan se stjernerne, er det også en sjov måde at bruge lidt tid på. Jeg blev i hvert fald overrasket over at jeg kunne finde og se Mars med mine egne øjne.

Augmented Reality til iPhone

Billed fra Terminator 2, lånt herfra

Et fedt koncept, som mange ikke kender er Augmented reality (AR), er en måde at se ting omkring dig, men med noget ekstra information. Når man kigger på billedet herover, kan man jo hurtig sætte sig ind i hvad man kan bruge dette til.

Et eksempl kunne være at man leder efter en resturant, som burde være i nærheden. Man indtaster navnet på telefonen og nu vil den så hjælpe med at pege telefonen i retning af resuranten. På skærmen ser du hvad telefonens kamera ser, men den viser samtidig præcis hvor på gaden du skal gå hen.

Et andet eksempel kunne være at du kan få informationer om den person, som du står over for. Peg telefonen imod vedkommende, hvorefter telefonen via ansigtsgenkendelse, viser f.eks. ens Facebook eller LinkedIn profil, med adgang til telefonnummer og e-mail. Ingen brug for at skrive ting ned eller udveksle visitkort. Udskift dette eksempel med en bil, hvor du så får information om modellen, udstyrsmuligheder, priser og nærmeste forhandler.

Mulighederne er mange.

Ikke en fremtidsvision
AR lyder måske, som noget taget fra en sci-fi film. Det vil kræve en del CPU kraft, fra den enhed du har i hånden, at kunne genkende personer, objekter eller steder. Kender enheden ikke det, som den kigger på, skal den først kunne slå det op i en database, for at få yderligere oplysninger. Og samtidig med disse ting, skal der rent faktisk også eksistere en database med alt dette information. Derfor kunne det godt lyde utroligt, men vi er der faktisk allerede! Det er bare kun i begynder stadiet og ikke særligt udbredt.

CPU kraften i vores telefoner, bliver større og større. Især i det seneste år, er der for alvor blevet rykket ved hastighederne. Snart er det almindelige ikke at snakke megahertz, men gigahertz. Det samme gælder RAM, som også er på vej fra mega til giga. Grafikkortet i telefonerne, understøtter 3D og dette bliver også mere avanceret hele tiden.

Alle smartphones i dag, har en 3G forbindelse, hvor der er direkte adgang til internettet. Dette giver næsten ubegrænset muligheder for at hente data.

Alt det information, som vi har brug for at vide, er godt på vej til at være der. Taler vi om at finde en bestemt adresse, har vi f.eks. Google Maps, som kan fortælle om de nøjagtige koordinater for adressen. Dette komibineres så med telefonens GPS, kompas og accelerometer, hvor det så bliver en leg for telefonen at vise informationen på skærmen. Wikipedia er også ved at blive koordinationsbevidst, så oplysninger om bygninger, statuer eller andre steder, kan hurtig findes frem.

Du kan prøve i dag
Til nogle telefoner, findes der allerede i dag software, som kan benytte sig af disse ting. Dette har vækket min interesse for mulighederne, som desværre ikke er tilgænelig på iPhone - endnu. Men når iPhone OS kommer op i version 3.1, tillader telefonen at lægge grafik oven på video fra kameraet. Har en du Android baseret telefon, er der projekter, omkring AR-temaet. Der findes også programmer til computeren, men de er mere til underholdning end andet.

Wikitude - Kig efter programmet World Browser.
Layar - Med nogle skøre japanske videoer til.
Logitech Video Effects - Til Logitechs webcameraer, medfølger der software til at lave sjovt med dit ansigt. Se nogle videoer, som folk laver på YouTube.

Mit bud er at det vil sprede sig meget hurtigere, når det kommer til iPhone, da der er en del større brugerbase til denne. Og faktisk har Yelp i USA allerede sneget funktionen ind i iPhonen, hvilket kan ses på disse videoer.

"Facebook" til iPhone


Jeg har brugt Facebook længe og da jeg fik min iPhone, var det også noget af det første jeg fik lagt på denne. Men med version 2.5 (tror jeg nok det var), var det en lidt skuffende oplevelse, da en del ting ikke virkede og andre gange var genveje, som er normale på hjemmesiden, ikke eksisterende. Derfor brugte jeg stort set altid Facebooks iPhone hjemmeside.

Alt dette fik de heldigvis gjort noget ved i version 3.0 af Facebook.

Det første man bliver præsenteret for, når man starter Facebook er ens news feed. For hvert indlæg er det nemt at lave en kommentar eller "Like". Hvad man måske også lægger mærke til, er af Facebook applikationers indlæg også kan ses her. Så måske vi i fremtiden vil se nogle applikationer i Facebook til iPhone?

Menu
Ud over ens news feed, så har man en menu, hvor du har hurtig adgang til søgning, din profil, venner, inbox, chat, requests, events, photos og notes. Samtidig får man også besked om notifications, hvis nogen har kommenteret på en status, billede, link eller andet - helt som på hjemmesiden. Noget andet smart ved menuen er muligheden for at lave om på denne, på samme måde, som du kan lave om på alle dine apps i telefonen. Du har også mulige for at se flere menusider, ved af "slide" hen til næste side, hvor du har mulighed for genveje til venner og grupper.

Telefonbog
En gennemgang af ens venner, giver også mulighed for at ringe op til disse, hvis de har angivet et telefonnummer i deres profil. En feature, som rent faktisk kunne gå hen og blive meget brugbar. Forstil dig i fremtiden, at alle havde telefonnumre på deres profilside og når man ville ringe op til en af disse, gik man på Facebook og ringede op. På den måde, ville ens telefonbog altid være opdateret med seneste nummer.

Billeder mere i fokus
Det er meget nemt at se billeder. Faktisk vil jeg påstå at det er lidt nemmere at finde de billeder man søger, med iPhone, end det er med selve Facebook hjemmesiden! Og det er selvfølgelig med iPhones lethed at navigere rundt i billederne. Kommentar og Like er selvfølgelig også supporteret.

Og hvis man vil dele et foto er det heller ikke så svært. Der er en fotoknap ved siden af hvor man trykker for at opdatere sin status. Du får nu mulighed for at bruge et eksisterende foto eller tage et nyt. Skriv noget tekst til fotoet og du uploader det i løbet af nogle sekunder. Det er det nemmeste jeg har oplevet med at tage billeder til Facebook.

Andet
Chatten minder om iPhones SMS og er faktisk et godt eksempel på, at Facebook prøver at lægge sig så meget op af telefonens eksisterende funktioner, som muligt. Dog synes jeg desværre ikke at chatfunktionen er helt stabil, med om man er online eller besked om at der er blevet skrevet til en. I de fleste lister, som indeholder en længere række venner, er der mulighed for at søge. Hvis du får nye beskeder, notifications eller andet, vil du blive mindet om det, med et rødt tal på det pågældende ikon. Og går du ud af Facebook, vil ikonet for Facebook også være med et rødt tal for antallet af beskeder osv.

Konklusionen er at Facebook er et must-have app, hvis man benytter sig af Facebook.

Se Facebook App i iTunes.

Billed lånt herfra.

lørdag den 29. august 2009

Min iPhone

Jeg har tidligere skrevet om at min Nokia N95 døde. Dette var bestemt ikke planlagt, men heldigvis havde jeg en uge i forvejen planlagt at jeg skulle have den nye Apple iPhone 3GS.

Hvorfor en iPhone?
Det var ikke et helt nemt valg, da flere og flere Andriod baseret telefoner var kommet. Jeg er i et lidt af et dilemma, når det kommer til computere. På den ene side vil jeg helst vælge open source software, da hele filosofien om friheden tiltaler mig mere end hvad Apple og Microsoft levere i deres software. Men på den anden side, vil jeg godt have noget, som er nemt og bare en smule gennemprøvet og udbredt. Nu vil en masse open source folk måske sige mig imod og påstå at at Linux og alle de andre ting er nemt og gennemprøvet og udbredt, hvilket jeg ikke vil sige dem imod.

Problemet ligger nok hos mig og hvordan jeg er vandt til at bruge Windows. Der findes MANGE Windows brugere og derfor bliver der også udvilket mange programmer til Windows. Og har man et problem et sted, er der helt sikkert en løsning på nettet. Når jeg bevæger mig over i open source, som bestemt også er udbredt, synes jeg dog ikke altid at det er lige nemt at finde en løsning, som er nem at implementere. Derfor kan jeg godt lide at være med på det "store" hold, indtil at jeg er overbevist om at et af de mindre hold kan det jeg vil have.

Når man så overfører dette til smartphones, så synes jeg at iPhone vinder. Den er hurtig, designet (hardware og software) er lækkert og der er mange udviklere til platformen. Dette betyder at der bliver lavet mange programmer til telefonen og de er alle sammen blevet samlet ét sted. Hurtigt og nemt. Android er også begyndt at få en del udviklere og har også et samlet sted til alle applikationer, men iPhone har bare et forspring, som gør at den er mere attraktiv for mig.

Købet
I modsætning til iPhone 3G, som kun blev solgt fra en telefonselskab (Telia), bliver 3Gs solgt af 3 selskaber: Telenor, 3 og Telia. Jeg har en ven, som arbejder i en Telenor butik, hvor jeg har fået et ret godt forhold til Telenors butikker. Dette skyldes nok også at jeg har fået en del viden om hvordan tingene hænger sammen i Telenor, hvilket altid gør det nemmere at tale med dem i butikken. Derfor var mit valg også meget naturligt, da jeg valgte at handle her.

På frigivelsedatoen for telefonen i Danmark, stod jeg derfor i kø, som nummer 6 i Lyngby centeret. Jeg var ret overbevist om at jeg ville gå hjem med en telefon, men blev desværre skuffet, da jeg fik at vide at de kun havde 16 GB versionerne tilbage. Derfor lod jeg mig skrive op til en 32 GB version i City 2 (hvilket er lige ved siden af hvor jeg bor). Der kunne gå 2-3 uger, inden de fik den hjem. Heldigvis fik jeg allerede efter lidt over en uge, et opkald fra City 2, hvor de sagde at de havde en liggende, som jeg måtte købe. Glæden var stor!

Telefonen kan kun købes med et abonnement, hvilket jeg godt vidste. Min plan var at få låst telefonen op og så smide mit firma simkort i, så jeg skulle bare have det abonnement, som samletset fik telefonen til at være billigst muligt. Derfor blev det til "Tale og fri sms -medium" til 200,-/mdr. i 6 mdr.

I modsætning til alle andre telefoner, som Telenor forhandler, bliver iPhone simlåst til udbyderen. Dette er et krav fra Apples side og det koster 500,- at få låst telefonen op.

Det samlet regnestykke efter 6 mdr. blev derfor:

Abb. (6 x 200,-): 1.200,-
Telefon: 3.399,-
Unlock: 500,-
I alt: 5.099,-

Unlock
Der findes to måder at få låst sin telefon op, af hvad jeg ved af: Endten gør forretningen det for kunden eller også ringer man til kundeservice, efter man har fået telefonen. En af mine venner fik gjort det i butikken (hvilket jeg også har hørt at de skal gøre, hvis kunden beder om det), men jeg fik en ekspedient, som slet ikke kendte noget til det. Derfor gik jeg efter den sidste løsning med kundeservicen, hvilket jeg havde lært at min Telenor-ven.

For at telefonen kan blive låst op, skal den registreres på netværket. Derfor satte jeg det medfølgende Telenor simkort i telefonen. Telefonen vil herefter ikke foretage sig noget, før man har sat den til iTunes. Dette var heller ikke noget problem, da jeg i forvejen havde en iPod, så alt var installeret. Telefonen var hurtig klar til brug, efter at jeg havde sagt nej i iTunes, til at installere operatørspecifikke indstillinger (så som SMS og MMS central). Disse indstillinger er jo ligemeget, når jeg alligevel skulle skifte til en anden teleudbyder.

Jeg ringede herefter op til Telenor kundeservice. Her skal man ikke trykke sig igennem telefonmenuerne til unlock af telefoner, for man får besked på at unlock iPhone skal gøres vha. en servicemedarbejder. Jeg kom hurtigt igennem og hende jeg talte med var hurtig til at finde min telefon og få den låst op i deres system. Herefter tilsluttede jeg så telefonen til iTunes igen og fik besked om at der var en operatøropdatering. Denne valgte jeg at installere og fik nu besked om at telefonen var låst op. Ud med Telenor simkort og ind med arbejdets TDC kort.

Operatørindstillinger
Har man en anden teleudbyder end den, som telefonen kom med, skal man til at sætte SMS, MMS osv. op. Jeg har TDC og kunne ikke finde nogen vejledning på deres hjemmeside. Telmore (som bruger TDC's net) har dog nogle vejledninger, som er nemme at følge. Disse virkede fint for mig.

iTunes
Sammenkoblingen imellem computer og telefon sker med Apples iTunes. Dette program sørger for at din musiksamling, programmer, billeder osv. er i synkon imellem telefon og computer. Det er valgfrit hvad man vil have med. iTunes tager også sikkerhedskopier af telefonen, hver gang man tilslutter den, hvilket (af hvad jeg kan regne ud) betyder at hvis ens telefon går i stykker eller mistes, kan man sætte en ny til iTunes og så burde man få alle sine ting tilbage. Dette er dog kun et teoretisk bud, da jeg ikke har undersøgt det nærmere.

Brug af telefonen
Jeg bliver ved med at kalde det en telefon, men sagen er at det er en lommecomputer, med indbygget telefon. Helt seriøst. På andre telefoner er selve telefon-funktionen i center, hvilket gør at man hurtigt kan gå ind i kontakter og ringe op. Med iPhone er telefon-funktionen på linje med alle andre programmer, så man skal først klikke sig ind i telefon programmet, så kontakter og så ringe op. Dette har Apple dog også gjort noget ved, for de har lavet en universal søgefunktion, hvor man hurtigt kan finde kontakter, musik og meget andet. Det er dog noget jeg stadig skal vende mig til. Problemet er dog ikke så stort, da jeg ikke laver så mange opkald i løbet af dagen.

Telefonen understøtter Bluetooth headsets og jeg må sige at lyden er meget bedre end med min Nokia N95, som dog også har nogle Bluetooth problemer. Taler man direkte i telefonen er lyden også god.

Skrift
At skrive på skærmen er noget anderledes end på rigtige knapper. Dette er dog noget jeg hurtigt at blevet god til (der er stadig plads til forbedringer), da telefonen har en intelligent ordbog. Denne ordbog holder øje med hvad du skriver og rammer du ved siden af et eller flere bogstaver i et ord, så som "ovwrflase" i stedet for "overflade", erstatter ordbogen automatisk, uden at du skal gøre noget. Du har dog mulighed for at beholde det ord du har skrevet, ved at trykke på en knap, men jeg ser meget sjældent at dette er nødvendigt. Du kan definere hvilke sprog man vil bruge i dagligdagen (jeg har defineret dansk og engelsk), hvorved der på tasturet findes en knap til at skifte imellem disse hurtigt. Dette skift betyder skift af ordbog og tastaturlayout (ÆØÅ på dansk, ikke ÆØÅ på engelsk).

I nogle programmer, så som SMS og webbrowser, kan man lægge telefonen på siden, hvorefter man får et større tastur at arbejde med. Med dette tastatur holder man bedre på telefonen og kan skrive lidt hurtigere. Det er dog langt fra alle programmer, som understøtter dette.

Jeg føler klart at jeg vil og kan skrive meget mere på iPhone end på min gamle Nokia N95.

Kamera
Der findes en del billeder på nettet, taget med iPhones kamera. I den originale og 3G modellerne, er der tale om et 2 Mpixels kamera. I 3GS er det 3.2 Mpixels. Mit bud er at disse kamera ikke er særlig gode - ihvert fald ikke sammenliget med min Nokia N95. N95 tager en del mere skarpe billeder. Og selv om der i keynote til 3GS blev lovet større lysfølsomhed i mørke situationer, synes jeg ikke at 3GS klare sig særlig godt. Dette skyldes også den manglende blitz. Derfor har jeg bestemt ikke tænkt mig at dette er erstatningen for mit rigtige kompakt kamera, men det er da heller ikke ubrugelig billeder - bare der er lys nok.

Kameraet har indbygget "synsk" hurtighed. Hvad dette betyder, hvilket jeg stadig ikke har kunnet finde information om nogen steder endnu, er at kameraet tager billedet FØR du har trykket på udløserknappen. Dette betyder også at chancen for at få det helt rigtige billed er større! Hvis man sidder og venter på det rigtige øjeblik at tage billedet af sin hund, så går der et øjeblik fra man selv ser det rette øjeblik, til at man får trykket på knappen og kameraet rent faktisk tager billedet. I dette lille øjeblik, kan motivet være væk og du ærgrer dig bagefter. Her er iPhone 3GS dog anderledes, for jeg tror at det hele tiden tager billeder eller måske optager en film. Når man trykker på udløserknappen, hopper iPhone måske 0,2-0,4 sekunder bagud i tiden og tager dette billede i stedet for det, som man ellers ville ha' taget. Meget smart synes jeg.

Jeg har eftertestet denne synskhed, ved at vifte min finger foran kameraet og så taget billedet lige efter at fingeren kommer ind foran. På skærmens liveview når jeg lige at se fingeren komme ind foran motivet, inden jeg tager billedet. Det færdige resultat viser dog ikke nogen finger.

Noget andet, som er nyt med 3GS er muligheden for at optage video. Dette er underlagt noget af de samme begrænsninger, som når man tager billeder. Lyden bliver heller ikke opfanget særlig godt. Efter at man har optaget et stykke video, kan man klippe noget af starten og slutningen væk, hvilket er nemt og hurtigt at gøre.

Surfing
En af de fedeste ting ved iPhone er dens browser og hvordan den betjenes med den trykfølsommeskærm. Når en hjemmeside indlæses, bliver den vist i stort format. Dvs. hele sidens bredde er med, hvilket også medføre at alt normalt tekst er umuligt at læse. Dette findes der dog et par trick til at ordne. Det første er at lægge telefonen i vandret, hvilket vender hjemmesiden, så bredden har længden af skærmen at benytte sig af. Det andet trick er at dobbelt "klikke" på det tekst man vil læse. Ofte vil browseren så finde ud af hvormeget den skal zoom ind, for at få lige netop dette tekst til at fylde skærmens brede. Og til den tredje måde er ved at placere sin tommel og pegefinger sammen, på det man vil forstørre og så trække de to fingre fra hinanden. Dette vil forstørre det man læser. Den trejde måde at zoome på, gør sig gældende mange steder (f.eks. i billeder og på kort). Gør man den modsatte bevægelse, zoomer man ud igen.

Browseren understøtter IKKE flash, hvilket vil sige at der er nogle ting, som ikke virker. De fleste hjemmesider, som jeg besøger, er dog ikke afhænge i af flash. Og vil man se YouTube videoer, så findes der et program til dette, som følger med som standard på telefonen.

iPod
Der er selvfølgelig også indbygget en musikafspiller i telefonen. Denne afspiller er udenmærket, men jeg synes at den lider lidt af de samme mangler, som telefondelen gør. Nemlig at man skal lave ekstra arbejde for at gøre de ting man vil. Ikke at det er besværligt, men når der ikke findes en rigtig "afspil/pause"-knap på telefonen, betyder det at man skal låse tastaturet op, navigere hen til iPod delen og derfra finde frem til knappen, hvor man kan trykke afspil/pause.

Dette ser jeg dog også, som en del af prisen, for at man har en enhed som kan alt muligt. Men hvis man vil have en telefon, som bare skal være en telefon og kunne afspille musik samtidig, skal man nok kigge et andet sted hen end på en iPhone.

Ellers er der ikke så meget at sige om iPod delen. Den kan afspille musik, podcasts, video og lydbøger. Helt som andre iPods og musikafspillere.

Programmer (apps)
Et af de helt store salgspunkter for telefonen er muligheden for installation af tredje parts programmer. Så kaldte Apps. Apple har lavet en "App Store", hvor alle programmer, som udviklere vil gøre tilgængelig for iPhone brugerne, skal uploades til. Apple har derefter et team af medarbejdere, som kigger alle applikationer igennem og godkender eller afviser dem derefter.

Og det er ikke bare ukendte folk, som laver apps til telefonen. Facebook har en app, som tager alle de informationer, man normalt vil bruge på Facebook og smider dem ind i et hurtigt og overskueligt interface. Er man mere til spil, spytter EA Games også en masse spil ind på iPhone platformen. Der er tale om titler, som Need for Speed, The Sims, SimCity og mange andre. ID games har også lagt forskellige spil ind, så som Doom og Wulfenstien 3D. Blandt andre har Team17 også været aktive og derfor ser vi også titler, så som Worms og Pinball Fantasies. De fleste (hvis ikke alle) af disse kendte spil, koster penge, men heldigvis ikke så meget. Typisk er det imellem 20 og 60 kr. for de store spil. Andre mindre producenter laver spil fra 6-20 kr., hvilket også er kraftigt med til at gøre det mere attraktivt at købe spillene.

Det er ikke kun udenlandske udviklere, som laver spil og programmer. Et meget nyttigt program, er f.eks. Rejseplanen, som de fleste kender fra rejseplanen.dk. Det ekstra smarte er, at Rejseplanen app kan bruge telefonens GPS, så den hurtigt kan udfylde dit start punkt. Herefter er det hurtigt at søge sig frem til din destination og få nogle bud på hvordan du kommer der hen. Der er også mulighed for at få togafgange på en station nær dig - igen vha. GPS funktionaliteten.

Krak.dk har også en app. Denne er hurtig til at søge efter virksomheder eller private. Og når du har fundet hvad du søger efter, kan man hurtigt kopiere kontaktoplysningerne fra Krak, ind i din egen telefonbog. Nemt!

Datatrafik
Selvfølgelig koster det noget datatrafik, at downloade nye apps eller surfe på nettet. Derfor bør man, hvis man ikke vil have en stor datatrafikregning, sørge for at være i nærheden af et trådløst netværk. Det er dejlig nemt at koble sig på trådløse netværk og når først et netværk er blevet kendt af telefonen, vil denne automatisk koble sig på dette.

Jeg har brugt telefonen meget til at surfe og hente apps med, men i de første 19 dage, jeg har haft telefonen, har den kun sendt og modtaget 30 MB data. Jeg har nok hentet over 500 MB data via det trådløse netværk. Det kan dog stadig anbefales at man skaffer sig et dataabonnement, hvor man f.eks. har 5-10 GB fri data pr. mdr. Dette vil helt klart få ens måde at bruge funktionerne i telefonen til at udvikle sig.

Undersøg dit mobilabonnement og sørg for at du har en form for dataabonnement, til at dække dit forbrug. Ellers kan man hurtig blive meget ked af det, når man får regningen!

Batterilevetid
Et lidt skuffende punkt omkring 3GS, er batterilevetiden. Jeg lader min telefon op mindst én gang i døgnet. Dette skyldes dog også at telefonen nærmest har erstattet min laptop, når jeg er hjemme. Heldigvis har jeg massere af mulighed for at lade op - både om natten og når jeg er på job. Derfor ser jeg det heller ikke som et stort problem.

Høretelefoner
Med til telefonen medfølger der nogle høretelefoner. Disse høretelefoner blive af mange betegnet som dårlige. Jeg har ikke de helt store kvalitetsøre, men synes at lyden er fin nok. Det er ikke den type høretelefoner, som stikkes helt ind i øregangen, hvilket gør at man har mulighed for at høre lydene omkring en, imens man har dem på. Dette gør selvfølgelig også at man ikke kan isoleres sig fra omverdenen, men så må man tage nogle andre høretelefoner på.

På ledningen til høretelefonerne, er der tre knapper, som giver mulighed for at starte/pause musik og opkald, samt skrue op og ned for lyden.

Konklusion
Apples iPhone er blevet hypet meget, men det er bestemt ikke uden grund. Jeg er selv overrasket over hvor meget jeg bruger min telefon til i stedet for min bærbare computer. Hvis man sidder i sofaen og lige vil slå en skuespiller op, så er der en app til dette. Vil man vide hvad det er for et stjernebillede man kigger på, starter man et andet app op og peger i retning af stjerne billedet, hvorefter GPS, kompas og accelerometer hurtigt beregner hvad du peger på og viser det på skærmen. Dejligt, hurtigt og nemt!

Samtidig med at telefonen har en masse funktioner, som kan udvides, gør den også tingene mere elegant. Når man bevæger sig ind i Apple universet, er der automatisk en strengere standard for hvordan man skal gøre tingene. For alting skal være nemt, overskueligt og intuitivt, så man ikke behøver at lære et program, men at man bare begynder at bruge det.

Apple er dog et magtsygt firma. F.eks. er iPhone den første telefon her i Danmark, som er bundet op til bestemte udbydere. Brugerne herhjemme kan ikke forstå det, men systemet er kopieret fra USA af. Hvilket formål det har, ved jeg ikke, ud over at Apple har en hypet telefon og de teleudbydere, som vil udbyde den, betaler nok også godt til Apple. Men kigger man på hvilke muligheder man har på selve telefonen, så bliver de også begrænset af Apple. Du har ikke mulighed for at installere programmer, uden om App Store (jo, man kan bryde denne beskyttelse, men det er en hel anden snak, som jeg ikke kommer ind på her og som jeg ej heller vil prøve). Ringetonerne er også begænset - f.eks. kan man ikke bare bruge et hvilket som helst stykke musik som ringetone (hvilket måske skyldes pladeselskaberne). Og sådan er der en del begrænsninger. Dog ikke så mange, så jeg synes at telefonen er ubrugelig. Det er dog en af hovedårsagerne til at jeg har kigget imod telefoner med Android systemet.

Om et par år, når min iPhone skal skiftes ud, kan det meget vel være at jeg vender blikket imod en Android telefon. Det må tiden vise.

Flere blogindlæg
Jeg vil i den kommende tid, begynde at beskrive nogle af de applikationer, som jeg har installeret og måske fjernet igen! På den måde kan du måske få dig et overblik over hvad der egentlig findes til telefonen og måske komme med et tip til mig, hvis der er noget jeg har overset.

(p.s. Jeg er lidt for doven til at læse korrektur på denne side, så bær over med mig. :-)

torsdag den 20. august 2009

Nyt Tomtom Western Europe kort

Så fik Tomtom udsendt et nyt Western Europe kort. En dejlig detalje, som jeg ikke har oplevet før - hurtig download! Normalt har den været et par timer om at downloade kortet, men i dag tog det kun 5-7 minutter!

søndag den 9. august 2009

Død N95

Så døde min Nokia N95 ... eller forbindelsen til skærmen gjorde, men det kan nok fixes. Har prøvet at sætte den til TV'et og her virker resten tilsyneladende.

Min "nye" telefon, indtil at der kommer en iPhone på lager, bliver derfor min gamle Nokia 6210...

lørdag den 1. august 2009

Avanceret billedsøgning

Google har udvidet deres billedsøgning. Det er nu muligt at søge efter bestemte størrelse billeder, typen af foto og hvilke farver, som er i billederne.