søndag den 30. august 2009

"Facebook" til iPhone


Jeg har brugt Facebook længe og da jeg fik min iPhone, var det også noget af det første jeg fik lagt på denne. Men med version 2.5 (tror jeg nok det var), var det en lidt skuffende oplevelse, da en del ting ikke virkede og andre gange var genveje, som er normale på hjemmesiden, ikke eksisterende. Derfor brugte jeg stort set altid Facebooks iPhone hjemmeside.

Alt dette fik de heldigvis gjort noget ved i version 3.0 af Facebook.

Det første man bliver præsenteret for, når man starter Facebook er ens news feed. For hvert indlæg er det nemt at lave en kommentar eller "Like". Hvad man måske også lægger mærke til, er af Facebook applikationers indlæg også kan ses her. Så måske vi i fremtiden vil se nogle applikationer i Facebook til iPhone?

Menu
Ud over ens news feed, så har man en menu, hvor du har hurtig adgang til søgning, din profil, venner, inbox, chat, requests, events, photos og notes. Samtidig får man også besked om notifications, hvis nogen har kommenteret på en status, billede, link eller andet - helt som på hjemmesiden. Noget andet smart ved menuen er muligheden for at lave om på denne, på samme måde, som du kan lave om på alle dine apps i telefonen. Du har også mulige for at se flere menusider, ved af "slide" hen til næste side, hvor du har mulighed for genveje til venner og grupper.

Telefonbog
En gennemgang af ens venner, giver også mulighed for at ringe op til disse, hvis de har angivet et telefonnummer i deres profil. En feature, som rent faktisk kunne gå hen og blive meget brugbar. Forstil dig i fremtiden, at alle havde telefonnumre på deres profilside og når man ville ringe op til en af disse, gik man på Facebook og ringede op. På den måde, ville ens telefonbog altid være opdateret med seneste nummer.

Billeder mere i fokus
Det er meget nemt at se billeder. Faktisk vil jeg påstå at det er lidt nemmere at finde de billeder man søger, med iPhone, end det er med selve Facebook hjemmesiden! Og det er selvfølgelig med iPhones lethed at navigere rundt i billederne. Kommentar og Like er selvfølgelig også supporteret.

Og hvis man vil dele et foto er det heller ikke så svært. Der er en fotoknap ved siden af hvor man trykker for at opdatere sin status. Du får nu mulighed for at bruge et eksisterende foto eller tage et nyt. Skriv noget tekst til fotoet og du uploader det i løbet af nogle sekunder. Det er det nemmeste jeg har oplevet med at tage billeder til Facebook.

Andet
Chatten minder om iPhones SMS og er faktisk et godt eksempel på, at Facebook prøver at lægge sig så meget op af telefonens eksisterende funktioner, som muligt. Dog synes jeg desværre ikke at chatfunktionen er helt stabil, med om man er online eller besked om at der er blevet skrevet til en. I de fleste lister, som indeholder en længere række venner, er der mulighed for at søge. Hvis du får nye beskeder, notifications eller andet, vil du blive mindet om det, med et rødt tal på det pågældende ikon. Og går du ud af Facebook, vil ikonet for Facebook også være med et rødt tal for antallet af beskeder osv.

Konklusionen er at Facebook er et must-have app, hvis man benytter sig af Facebook.

Se Facebook App i iTunes.

Billed lånt herfra.

Ingen kommentarer: