søndag den 30. august 2009

Augmented Reality til iPhone

Billed fra Terminator 2, lånt herfra

Et fedt koncept, som mange ikke kender er Augmented reality (AR), er en måde at se ting omkring dig, men med noget ekstra information. Når man kigger på billedet herover, kan man jo hurtig sætte sig ind i hvad man kan bruge dette til.

Et eksempl kunne være at man leder efter en resturant, som burde være i nærheden. Man indtaster navnet på telefonen og nu vil den så hjælpe med at pege telefonen i retning af resuranten. På skærmen ser du hvad telefonens kamera ser, men den viser samtidig præcis hvor på gaden du skal gå hen.

Et andet eksempel kunne være at du kan få informationer om den person, som du står over for. Peg telefonen imod vedkommende, hvorefter telefonen via ansigtsgenkendelse, viser f.eks. ens Facebook eller LinkedIn profil, med adgang til telefonnummer og e-mail. Ingen brug for at skrive ting ned eller udveksle visitkort. Udskift dette eksempel med en bil, hvor du så får information om modellen, udstyrsmuligheder, priser og nærmeste forhandler.

Mulighederne er mange.

Ikke en fremtidsvision
AR lyder måske, som noget taget fra en sci-fi film. Det vil kræve en del CPU kraft, fra den enhed du har i hånden, at kunne genkende personer, objekter eller steder. Kender enheden ikke det, som den kigger på, skal den først kunne slå det op i en database, for at få yderligere oplysninger. Og samtidig med disse ting, skal der rent faktisk også eksistere en database med alt dette information. Derfor kunne det godt lyde utroligt, men vi er der faktisk allerede! Det er bare kun i begynder stadiet og ikke særligt udbredt.

CPU kraften i vores telefoner, bliver større og større. Især i det seneste år, er der for alvor blevet rykket ved hastighederne. Snart er det almindelige ikke at snakke megahertz, men gigahertz. Det samme gælder RAM, som også er på vej fra mega til giga. Grafikkortet i telefonerne, understøtter 3D og dette bliver også mere avanceret hele tiden.

Alle smartphones i dag, har en 3G forbindelse, hvor der er direkte adgang til internettet. Dette giver næsten ubegrænset muligheder for at hente data.

Alt det information, som vi har brug for at vide, er godt på vej til at være der. Taler vi om at finde en bestemt adresse, har vi f.eks. Google Maps, som kan fortælle om de nøjagtige koordinater for adressen. Dette komibineres så med telefonens GPS, kompas og accelerometer, hvor det så bliver en leg for telefonen at vise informationen på skærmen. Wikipedia er også ved at blive koordinationsbevidst, så oplysninger om bygninger, statuer eller andre steder, kan hurtig findes frem.

Du kan prøve i dag
Til nogle telefoner, findes der allerede i dag software, som kan benytte sig af disse ting. Dette har vækket min interesse for mulighederne, som desværre ikke er tilgænelig på iPhone - endnu. Men når iPhone OS kommer op i version 3.1, tillader telefonen at lægge grafik oven på video fra kameraet. Har en du Android baseret telefon, er der projekter, omkring AR-temaet. Der findes også programmer til computeren, men de er mere til underholdning end andet.

Wikitude - Kig efter programmet World Browser.
Layar - Med nogle skøre japanske videoer til.
Logitech Video Effects - Til Logitechs webcameraer, medfølger der software til at lave sjovt med dit ansigt. Se nogle videoer, som folk laver på YouTube.

Mit bud er at det vil sprede sig meget hurtigere, når det kommer til iPhone, da der er en del større brugerbase til denne. Og faktisk har Yelp i USA allerede sneget funktionen ind i iPhonen, hvilket kan ses på disse videoer.

Ingen kommentarer: