torsdag den 23. oktober 2008

Gmail for mobile 2

Google har i længere tid haft et program man kan installere på sin mobiltelefon til at læse sine Gmail beskeder. Dette program er nu blevet opdateret til version 2.

Når du installere version 2, skal du først afinstallere tidligere versioner af Gmail.
Af nye features kan nævnes:
  • Hurtigere hastighed - generelt
  • Understøttelse af flere Gmail konti
  • Mulighed for at gemme en (eller flere) email man er ved at skrive
  • Kan kører offline, med automatisk afsendelse af emails når der er signal
Jeg har testet den nye version lidt og kan allerede nu beskræfte at Gmail mobile er blevet en del hurtigere nu. Af andre ting jeg kan observere er:
  • Scrollfunktionen når man læser en besked eller bladre i listen af beskederer blevet "blød" / "flydende" (lækkert)
  • Har man ikke brugt programmet i nogle minutter, skal man bekræfte og vælge hvilket adgangspunkt (trådløst netværk, 3G, osv.) man vil tilsluttes med (irriterende). Kan dog være en midlertidig fejl jeg lige oplevede.
  • Større mulighed for at se sine forskellige labels
  • Gmail mobile kan køre i baggrunden og kontrollere om du får nogen beskeder. Dette opretholder dog en forbindelse til netværket hele tiden, hvilket kan æde en del batteri.
  • Generelt flere muligheder for at se info om beskeder
  • Layout osv. ligner på min N95 det samme som den gamle version af Gmail mobile

torsdag den 16. oktober 2008

Microsoft Word Viewer

I forbindelse med mit arbejde, skulle jeg bruge Word Viewer til et kundesystem. I den forbindelse søgte jeg på Google efter "Word Viwer" og fik et resusltat som pegede hen på Word Viwer 2003. Denne skulle dog bruges til at åbne et Word 2007 dokument (docx), så jeg gentog søgningen, men myed "2007" tilføjet. Dette fik frembragt link til Word Viwer, som er næste version af Word Viwer serien, da der højt og tydeligt på første linie står:
This download is a replacement for Word Viewer 2003 and all previous Word Viewer versions
Fint tænkte jeg. Men efter at have læst videre på siden kunne jeg se at man skulle installere en pakke for at understøtte de nye Office filformater:
The Word Viewer, together with the Microsoft Office Compatibility Pack for Word, Excel, and PowerPoint 2007 File Formats, allows you open Word documents saved in the following formats
Ret irriterende synes jeg - hvorfor ikke bare bygge Word 2007 funktinaliteten ind fra starten af? Programmet læser jo fint Word 2003 filformatet.

tirsdag den 14. oktober 2008

Bogmærker, nej tak.


De fleste folk bruger bogmærker når de surfer på nettet. De kan være meget rare at bruge, hvis man finder noget information på nettet, som man regner med at skulle bruge igen. Eller hvis man ofte er inde på forskellige hjemmesider for at læse nyheder, kan det hele være meget nemmere hvis man bare skal vælge det rette bogmærke.

Hvornår skal man lave et bogmærke?
Mit store problem er at jeg ikke ved hvornår jeg skal lave et bogmærke. Hvornår er en side på internettet så interessesandt at man bare må lave et bogmærke? Det har jeg selv vært ved at afgøre. For mig ville brugen af bogmærker hurtig føre til at jeg ville have flere hundrede bogmærker, som jeg ikke ville gøre brug af. For det første så kan jeg finde en artikel spændende når jeg læser om den, men springer hurtig videre fordi jeg ikke har tid. Et par uger efter (eller måneder) finder jeg bogmærket igen og finder ud af at artiklen ikke var spændende eller længere aktuel. Så var det faktisk sjældent at jeg fik slettet bogmærket igen. For det andet skal man søge igennem alle ens bogmærker for at finde det man søger og hvem kan huske hvad alle bogmærkerne dækker over.

Alternativet til bogmærker
I lang tid valgte jeg ikke at bruge bogmærker, men kunne bedre huske hvordan jeg var kommet frem til de forskellige sider. F.eks. kunne jeg ofte huske hvilke søgeord jeg havde brugt hos Google for at finde det jeg skulle bruge eller også vidst jeg at man skulle klikke sig ind igennem Computerworld og finde en artikel med et bestemt navn, som så havde det link man skulle bruge.

Awesome bar
Dette kan dog hurtig blive indviklet og man kan umuligt huske alle de steder man skal hen. Men det lavede Mozilla om for mig, da de lancerede Firefox 3. Her kom det de kalder for "Awesome bar"! Awesome bar er kort fortalt den normale adresselinje i ens browser, men i stedet for at kun at kunne søge efter de gamle URL adresser man før havde skrevet ind eller besøgt, blev denne søgning nu udvidet til at inkludere dele af URL adresserne samt titlen på de hjemmesider man har besøgt.

Denne søgning sker på baggrund af alle de sider du har besøgt før og der bliver ikke slettet noget i historikken. Dette betyder at man kan finde enhver hjemmeside man nogensinde har besøgt. Der er dog også nogle begrænsninger i dette, for denne søgning er baseret på at de hjemmsider man søger efter har enten en sigende titel eller URL adresse samtidig med at du skulle kunne huske hvad der stod disse steder. Samme problem kunne man dog også have med bogmærker.

Firefox ikke alene
Det er dog ikke en stor nyhed at en adressebar er lidt mere end bare et sted til at indtaste en URL. Jeg har læst at Opera har haft en lignende funktion i deres browser og med Google Chrome, fandt jeg hurtigt funktionen søgefunktionen igen, da jeg testede browseren da den kom ud.

lørdag den 11. oktober 2008

Jabra JX10 Series II


Jeg har fået købt mig et Jabra JX10 Series II trådløst headset. Det er lækkert.

Med headsættet medfølger der nogle bøjler til at kunne sætte over øret, men dem valgte jeg hurtig fra, da det fint kan sidde i mit øre uden bøjlen. Tilslutning til min Nokia N95 var uden problemer og forbindelsen har været i top hele tiden. Lydkvaliteten er meget god.
  • Med til headsettet medfølger der en skrivebordslader, hvor man kan placere headsettet i. Denne er tung, men stadig lille, hvilket får den til at stå fast, selv om der sidder en ledning i den.
  • USB laderkabel, hvilket er enormt praktis til at lade headsettet op, når man er på farten.
  • Bøjler til øjret.
  • Stikkontakt lader, som også bruges til bordladeren.
  • Manualer osv.
Når headsettet lader, kan det ikke benyttes. Ringer telefonen imens det lader, vil det ikke reagere, men lige så snart det tages ud af laderen, vil det forbinde sig til telefonen. Min N95 understøtter fint at tilslutte headsettet imens man er i gang med en samtale og så bliver samtalen flyttet fra telefonen og over i headsettet.

Alt i alt kan jeg meget godt anbefale dette headset, som jeg købte for 500,- i Sonofon.

Læg dog mærke til at der er kommet et JX20 headset, som egentlig har de samme specifikationer, men det ser anderledes ud og bordladeren er lidt nemmere at sætte headsettet i og tage ud af.

N95 firmware opdatering


Der er kommet ny firmware til Nokia N95. Dette er dog noget tid siden det er sket, men jeg har ikke været så fokuseret på nyheder til min N95.

Liste over ændringer ser sådan ud:
  • Opstartstiden er gået ned til 15-16 sekunder
  • På forsiden er der kommet et “share online” punkt, under WLAN punktet
  • Der er tilføjet et 5. tema - et mørkt et.
  • Indbygget automatisk rotation af skærmen
  • Ændring af standard ikoner: Nogle ændret, andre gjort mindre
  • Nogle forbedringer til kameraet, farverne bliver mere nøjagtige
  • Youtube virker fint, hvilket betyder opdatering til flashlite 3
  • Nokia Maps 2.0.
(Kilde S60 Inside)

Mine første indtryk
  • Opstartstiden er blevet forbedret.
  • Share Online ser interessesandt ud, hvis man benytter sig af Ovi (Nokias billededelingstjeneste), Flicker eller Vox. Har endnu ikke kigget nærmere på disse endnu.
  • Det 5. tema er jeg ikke helt sikker på - men jeg har i hvert fald et mørkt tema. :)
  • Rotation af skærmen kan sættes fra Menu -> Tools -> Settings -> General -> Personalisation -> Display -> Rotate Screen. Der er dog et 1-2 sekunder forsinkelse på den automatiske rotation, hvilket er godt for at forhindre den i at rotere ved et uheld, men irriterende at vente på når det er med vilje.
  • Forbedringerne ved kameraet har jeg ikke testet i detaljer, men jeg synes at billeder taget med blitz er blivet mindre blå end de før har været.
  • Youtube har jeg ikke testet
  • Nokia Maps 2.0 har man kunne downloade som standalone før, så det er heller ikke noget vildt nyt for mig.
Alt i alt en ok opdatering, dog uden at bringe noget helt nyt. Det er dog også ved at være en gammel telefon, så det er nok mere de nye modeller som får alle de seje ting.

Opdateret: En kollega gjorde mig opmærksom på at han kan se at hans N95 blinker med galleri og zoom/volume knapperne, når lyset i displayet slukkes. Dette sker kun én gang. Har ikke opdaget dette ved tidligere firmwareversioner.

(Billed lånt fra daen.dk)

fredag den 10. oktober 2008

Overvågning i København

Københavns kommune og MIT er gået sammen i et projekt, hvor man med hjælp fra TDC vil spore hvor folk bevæger sig rundt i København. TDC vil kun aflevere anonyme data, så det burde ikke være noget man skulle blive bange for træder i kraft.

Projektet skal bruges til at spore hvordan folk bevæger sig i byen og hvor folk opholder sig henne. Dette kan bruges til at se hvordan trafikken flyder og få et større overblik over hvor man skal gøres en indsats i forhold til byfornyelse.

Comon har skrevet en artikel om det.

tirsdag den 7. oktober 2008

Vind på dårlige IT historier

Inde på IT-borgers hjemmeside er der en konkurrence, hvor man skal sende nogle uheldige IT historier ind. Man kan se hvad der allerede er blevet sendt ind af historier. I højre side af den hjemmeside jeg har lavet et link til, kan du se hvad man kan vinde.

Se historierne her og send din egen ind.

Gmail med ny og anderledes beskyttelse

Af ukendte årsager er denne nyhed været hele nettet rundt og nu kommer den også her.

En af udviklerne som arbejder på Gmail, har lavet en ekstra lille funktion, man kan bruge til at beskytte sig selv imod at man sender e-mails til folk, som man fortryder bagefter. Det kan f.eks. være en e-mail til sin eks-kæreste eller en mail til sin chef... alt imens man er fuld eller i en anden tilstand hvor man kan finde på at gøre sådan nogle underlige ting.

Systemet går ud på at hvis du forsøger at sende en e-mail uden for 'normal tid' (noget du selv sætter op), vil du blive udsat for nogle regnestykker. Hvis du er fuld, vil du ikke kunne regne dem ud så hurtig som normalt og så venter Gmail med at sende beskeden til at du kan se den igennem og evt. fortryde.

Læs om det på Gmails officielle blog.

mandag den 6. oktober 2008

Genveje i Windows


Jeg ved godt at det er en gammel nyhed at der findes et hav af tastaturgenveje i Windows. Måske en så gammel nyhed at vi har glemt alt om dem .. og samtidig med Windows Vista og Windows Server 2008, kan vi nemt overse nogle nye genveje.

For nyelige vil jeg finde ud af hvad genvejen var til at minimere det vindue man havde åbent, da jeg faldt over en artikel hos Microsoft. Se listen igennem og se om der ikke er nogle ting du kunne gøre for at slippe musen og måske arbejde lidt hurtigere.

Genvejen hedder forresten alt + mellemrum efterfulgt af n.

Billed lånt her fra.

lørdag den 4. oktober 2008

Ekstra plads hos Google

Google har en række tjenester, som man kan bruge kvit og frit. Der er tale om ting som lagring af billeder med Picasa Web Albums, e-mail med Gmail og Google Docs som kontorpakke. Jeg bruger en del af disse tjenester, da de er godt integreret med hinanden.

Disse ting kommer med en del gratis plads, men nogle gange kan man hurtigt få fyldt dette op. Med Gmail har man over 7 GB gratis plads, så den kan godt holde sig. Men Picasa Web Albums giver dig kun 1 GB plads og med alle de billeder man får samlet med tiden bliver det hurtigt for lidt. Derfor har jeg købt mig 10 GB ekstra plads for 20$ om året.

Dette giver mig 10 GB ekstra plads som jeg kan fordele på alle de tjenester jeg bruger. Dvs. Gmail bruger den gratis plads som Google stiller til rådighed, så det tæller ikke ind i min ekstra plads. Min billedsamling fylder lige nu 5,2 GB plads, men da jeg har 1 GB gratis plads fra Google side af, bruger jeg kun 4,2 GB af den plads jeg har købt. Dette er en meget lækker ordning, da det gør at man kun skal købe et produkt og ikke skal bekymre sig om hvor man skal købe den ekstra plads til.

Købet var hurtigt og smertefrit og efter nogle minutter kunne jeg se de ekstra 10 GB.

Rumelevator

Måske har du hørt om projektet før med en rumelevator. Her er en artikel hos CNN som forklare lidt om status for projektet.

Kort fortalt går projektet ud på at udvikle et materiale som er let, men samtidigt skal det være meget kraftigt, da det skal kunne række 30.000 km ud i rummet til en rumstation.

Picasa til Linux

Picasa er Googles billedevisningsprogram til Windows. Google har dog også lavet en version af programmet til Linux, men der er dog stadig tale om at det er Windows versionen som kører under Wine. Dette har medført at Picasa til Linux altid har været bagud i forhold til Windows, men med version 3 af programmet, har Googlet fået rettet en del op på dette. Kun en måned efter udgivelsen af Windows versionen i beta, kom denne til Linux - dog stadig under Wine.

Læs om artiklen hos Cnet.

torsdag den 2. oktober 2008

Sony siger DRM skaber pirater

Sonys europachef og boss for Sony Pictures Television har i en tale, indrømmet at DRM fører til væsentlig mere pirateri.

Kort fortalt betyder det at Sony bruger penge på at udvikle DRM teknologi, for at beskytte imod pirater og nu siger de at besværligheden af DRM for forbrugerne er skyld i en væsentlig del af pirateriet.

De har dog ikke tænkt sig at stoppe brugen af DRM.

Læs artiklen hos Comon.dk