lørdag den 4. oktober 2008

Ekstra plads hos Google

Google har en række tjenester, som man kan bruge kvit og frit. Der er tale om ting som lagring af billeder med Picasa Web Albums, e-mail med Gmail og Google Docs som kontorpakke. Jeg bruger en del af disse tjenester, da de er godt integreret med hinanden.

Disse ting kommer med en del gratis plads, men nogle gange kan man hurtigt få fyldt dette op. Med Gmail har man over 7 GB gratis plads, så den kan godt holde sig. Men Picasa Web Albums giver dig kun 1 GB plads og med alle de billeder man får samlet med tiden bliver det hurtigt for lidt. Derfor har jeg købt mig 10 GB ekstra plads for 20$ om året.

Dette giver mig 10 GB ekstra plads som jeg kan fordele på alle de tjenester jeg bruger. Dvs. Gmail bruger den gratis plads som Google stiller til rådighed, så det tæller ikke ind i min ekstra plads. Min billedsamling fylder lige nu 5,2 GB plads, men da jeg har 1 GB gratis plads fra Google side af, bruger jeg kun 4,2 GB af den plads jeg har købt. Dette er en meget lækker ordning, da det gør at man kun skal købe et produkt og ikke skal bekymre sig om hvor man skal købe den ekstra plads til.

Købet var hurtigt og smertefrit og efter nogle minutter kunne jeg se de ekstra 10 GB.

Ingen kommentarer: