lørdag den 20. december 2008

DPI indstillinger i Windows Vista

Jeg har en bærbar computer med en 15” widescreen skærm. Denne kører i en opløsning af 1920 x 1200, hvilket gør at alle pixels er ret små. Det er ikke sådan at jeg ikke kan læse teksten uden problemer, men jeg ville gerne prøve at have at alting var lidt større. DPI-aware-application

Hvad er DPI?
Forkortelsen står for Dots Per Inch og dækker over hvor mange prikker der er pr. tomme. Dette er noget man kender meget fra printere og scannere, hvor det går på hvor fin en opløsning man får. Jo højere et tal (og derved antal prikker pr tomme), des højere opløsning får man. Kigger man på en skærm, gælder de samme regler, nemlig et høj tal giver bedre opløsning. Men Windows vil normalt vis tage udgangspunkt i at den skal vise indholdet på skærmen med 96 DPI, hvilket også er en passende indstilling en del af tiden. Når skærmene får en højere DPI, men at Windows ikke er opmærksom på dette, så bliver alt på skærmen, dvs. ikoner, tekst, vinduer og grafik, mindre.

Forskel på DPI og opløsning
En hurtig måde at overkomme problemet med at opløsningen på skærmen er højere end hvad man kan holde ud at se på, er at man sætter opløsningen ned. Problemet er bare at fladskærme i dag er lavet til at køre én bestemt opløsning, så når man sætter opløsningen til en anden størrelse, så bliver denne opløsning emuleret, hvilket ofte ikke ser særlig godt ud. Hvis man derimod ændre på DPI indstillingerne, så fortæller man Windows (og alle programmerne) at når de skal vise f.eks. noget tekst, så i stedet for at bogstaver skal fylde 20x20 pixels, så skal det fylde 25x25. Dette giver så mulighed for at hvert bogstav får nogle flere pixels til rådighed og derved bliver større, men samtidig også mulighed for at gøre hvert bogstav mere detaljeret. Du kan lave en hurtig test på denne side for at se hvad jeg mener. I de fleste internet browsere, har du mulighed for at forstørre den hjemmeside du kigger på ved at holde CTRL nede og trykke på + (plus) eller - (minus) eller 0 (nul) for at ændre størrelsen. Hvis du prøver at forstørre siden meget, kan du se at alle de buede former i bogstaverne bliver ved med at blive mere “runde”. Det er den samme effekt du får når DPI indstillingerne bliver ændret. Grafik kan dog også blive ændret. Alle vinduerne i Windows, minimer, maksimere og luk knapperne bliver forstørret og ser mere lækre ud. Det betyder dog også at du får mindre plads på skærmen, men hvis alting alligevel er så småt at du ikke kan se det, gør det måske heller ikke så meget.

Programmer
For at kunne udnytte DPI indstillingerne ordentligt, skal programmerne du bruger, være “DPI orienteret”. Dvs. de skal kunne aflæse hvordan DPI opsætningen er i Windows og så tilpasse sin grafik, vinduer og skriftstørrelse efter dette. Mange programmer kender til disse indstillinger i Windows, hvor en del af dem “bare virker”. Der findes dog også programmer som ikke respektere indstillingerne. Det kan ofte være programmer, hvor man ikke bruger standard vinduer i Windows, så som WinAMP, iTunes og Steam. Det kan dog ske at nogle af disse programmer bruger funktioner i Windows, som rent faktisk overholder DPI indstillingerne og så kan man ende op med at teksten i et vindue eller på en knap bliver større og måske går ud over kanterne. Dette giver sjældent større problemer, men kan være lidt irriterende at kigge på.

Internet browsere
Nogle af de programmer man bruger dagligt, men som ikke overholder DPI indstillingerne er internet browsere. Eller rettere at hjemmesidene vist i browserne ikke bliver vist med disse DPI indstillinger. Dette skyldes at browsere skal vise siderne som de var lavet oprindeligt. Der findes dog zoom funktioner i de største browsere, som kan forstørre sidernee.

Internet Explorer 8 beta 2 installeret og den henter faktisk DPI indstillingerne og zoomer siderne, så det passer. Jeg ved ikke om det samme gælder for Internet Explorer 7.

Firefox, som jeg normalt bruger til at surfe på nettet med, kigger ikke på indstillingerne i Windows, men har stadig zoomfunktionen. Hertil findes der add-ons, som kan indstille standard zoom niveauet, så man får den samme effekt som i IE8. Jeg bruger Default FullZoom Level.

Chrome overholder heller ikke DPI indstillingerne, men man har mulighed for at zoome. Desværre kan Chrome kun finde ud af at forstørre teksten, hvorimod alt andet, så som billeder, knapper, flash-elementer osv. ikke bliver forstørret. Dette er faktisk én af de to primære grunde til at jeg ikke bruger Chrome som min standard browser.

Opera kender jeg desværre ikke så meget til, men jeg er ret overbevist om at browseren kan zoome alle elementer på en hjemmeside, på samme måde som IE og FF.

Safari tror jeg at den lider af samme problem som Chrome, da den bruger den samme rendering motor, som normalt også er ansvarlig for at zoome.

Windows XP, Vista og Windows 7
I Windows har DPI indstillingerne eksisteret i et stykke tid. Jeg har ikke lige kunnet finde noget info om det, men jeg ved at Windows XP i hvert falde hvad denne indstilling. Men som så mange andre ting, så er det blevet forbedret med tiden. Flere af Microsofts egne programmer overholder DPI samt 3. parts programmer også overholder disse. Desuden er Windows i sig selv også blevet bedre til at håndtere det. Faktisk er DPI også en af de ting som er blevet kraftigt forbedret i Windows 7 og jeg glæder mig til at kunne teste det af på min egen computer, hvilket måske sker i starten af januar, når beta 1 kommer ud.

Jeg er ikke i tvivl – jeg skal bruge DPI indstillingerne i fremtiden.

Billede er taget herfra, som også har en god forklaring til DPI indstillinger

1 kommentar:

Nicholas sagde ...

Hej Anders,

I windows Vista, finder du DPI indstillingerne under:
Control Panel\Personalization\
i menuen til venstre "Adjust font size (DPI)".

--
Nicholas