mandag den 1. november 2010

Bøn til cyklister når det er mørkt...

Vær venlig at bruge lys på din cykel. GODT lys!

Dette indlæg er skrevet, da jeg ser mange cyklister uden lys eller med lys, som næsten er ubrugeligt. Én gang har jeg næsten kørt en cyklist ned, som var "usynlig".

Det er billisternes opgave, ikke at dreje til højre ind i / foran en cyklist. Det er dog cyklistens opgave, at gøre, så vedkommende kan blive set.

Som billist kan det dog være svært, at se alting, selv om vi har spejle. For er der bare en smule skidt på et sidespejl, så får lyset fra en bagvedholdende bil, dette skidt til at lyse op på spejlet, og så bliver det svært at se en cyklist uden lys. Dertil kommer der, at sidespejle ofte (altid?) er lavet, så de buer, så billisten kan se et større areal, når de kigger på spejlet. Dette har dog også den virkning, at alting ser mindre ud - hvilket igen gør, at en "sort" cyklist nemmere bliver overset. Og får at gøre tingene lidt mere besværlige, så er der ofte lys på alle de andre biler og lyset fra lyssignalerne, som gør at billistens nattesyn bliver nedsat. Og for lige at gøre tingene værre, så har en højresvingende bil ikke blot cyklisterne at holde øje med, men også bilen foran, de fodgængere som måtte være i fodgængerovergangen og cyklerne på siden af bilen. Dvs. de holder ikke kun øje med de bagvedkommende cyklister.

Alt i alt er der mange ting, som gør det svært at se cyklister, som ikke har noget lys. Men lyset skal også være ordentligt. Der er desværre en del cyklister, som stoler på at en svag diode lygte er nok, til at gøre opmærksom på sig selv. Men det er det ikke. Det øger chancen for, at man bliver set, men ikke særlig meget. Nogen af disse diodelygter hænger også og dingler frem og tilbage og lyser mest ned i jorden. Disse kan også være svære at se. Lyset skal pege fremad, men også lyse ud til siderne. Lyset skal nemlig "blænde" de billister, som har en interesse i at se cyklisten.

Kort og godt:
Brug noget godt lys på din cykel - det kan være forskellen på om du bliver kørt ned eller ej.

Ingen kommentarer: