søndag den 31. maj 2009

AnyDVD


(Billede lånt fra SoftPedia)

Jeg er gået lidt i gang med nogle forskellige artikler, om hvordan man får sine DVD film lagt på sit hjemmenetværk. Min måde at gør det på, er delt op i flere bider, hvor brugen af programmet AnyDVD er en af disse bider.

AnyDVD er et betalings program, som koster lidt i den dyre ende af disse små programmer. Man kan købe programmet med flere forskellige opdateringsperioder: 1, 2, 3, 4 år eller livstids opdateringer. I de 21 dage, hvor jeg havde programmet på prøve (der er 21 dages prøveperiode), kom der 2 opdateringer og efter jeg har købt det er der kommet en opdatering ydligere. Disse opdateringer betyder ofte at programmet kan bryde nye typer krypteringer og forbedringer i programmet, noget som de penge du bruger programmet, går til at støtte.

Ripper
Programmet har 2 funktioner. Den ene er at ligge som et lag imellem DVD (og CD) drevet og programmerne i Windows. Her fjerner AnyDVD alle former for krypteringer og regionskoder, som eller kunne forhindre dig i at se eller afspille nogle film. En anden funktion er at programmet kan kopiere indholdet af en film DVD ned på harddisken i rå format. Det er denne funktion jeg bruger det til. Det er meget nemt at gøre - sæt DVD filmen i computeren, højreklik på AnyDVD ikonet, vælg at du vil gemme på harddisken og vælg hvor det skal ligge. Skal man lave flere (f.eks. hvis man ripper en TV serie), lader man status vinduet være åbent, når den første DVD er færdig skrifter DVD, trykker på knappen igen og så er man i gang igen. Programmet laver selv en undermappe, som svare til navnet på DVD skiven.

Afkodning
Den anden funktion, som mange måske ikke tænker særlig meget over, er afkodningsfunktionen. Når AnyDVD bliver installeret, ligger det sig som en driver imellem dit DVD drev og resten af computeren. Denne driver ligger nu og holder øje med de DVD skriver du sætter i computeren og sørger for at fjerne ting, som kopibeskyttelse (stort set alle DVD film er beskyttet med noget kryptering, som heldigvis er ret dårlig) og regionskoder, som ellers skulle forhindre dig i at afspille region 1 film (USA) på region 2 DVD afspillere (Europa). AnyDVD laver også nogle andre ting, som man kan læse om på deres hjemmeside. Dette betyder at hvis det DVD software du har på din computer er sat til kun at afspille regions 2 DVDer, så vil AnyDVD gå ind og fjerne regions koden, så din afspiller vil spille filmen alligevel. Helt automatisk.

Indstillinger
AnyDVD giver en lang række indstillingsmuligheder, så som hastigheden af ens DVD drev (lavere hastighed, mindre støj), slå installation af programmer fra, som kommer fra skiven og andre relevante indstillinger.

Jeg kan klart anbefale at man prøver AnyDVD - jeg har som sagt valgt at købe programmet, hvilket er en god indikation for hvad jeg mener om programmet. :-)

Læg dog mærke til at hvis man ønsker at bruge Blu-Ray og HD DVD, skal man have fat i "AnyDVD HD", som koster lidt ekstra.

Ingen kommentarer: