torsdag den 14. maj 2009

Go' Morgen Danmark

Læste på newz.dk en artikel om at TV2 programmet har fabrikeret deres egen nyhed om at man ikke kan stole på Wikipedia. Opsumeringen fra newz.dk er ret god, men her er en kortere en:

Go' Morgen Danmark laver nyhedsindslag om at man ikke kan stole på Wikipedia, da alle kan gå ind og rette det. I udsendelsen finder de ud af at fødselsåret for en af studieværterne er forkert samt nogle andre fakta. Problemet ligger bare i at IP adressen, som har ændret fødselsåret, ejes af Egmont, som laver TV2 programmet. Desuden har ingen af de andre forkerte fakta nogensinde stået på Wikipedia - det kan man nemlig se i redigeringsloggen for artiklen.

Sikke nogen klaphatte hos TV2 !

Link til udsendelsen: http://programmer.tv2.dk/go/seneste/index.php/nodeId-22312017.html
Link til diskusion hos Wikipedia om Go' Morgen Danmark: http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden/GoMorgen_Danmark_sviner_Wikipedia_til

UPDATE 15-05-09 08:51
Anders Breinholt har skrevet en længere kommentar til problemet.
Det kan godt være at det ikke var meningen af Wikipedia skulle fremstilles, som værende upræcis, men det lykkedes nu meget godt alligevel.

Computerworld har også et blogindlæg om problemet.

UPDATE 15-05-09 12:50
Bloggen på Computerworld har en opdatering.

TV2 har ændret beskrivelsen af filmklippet på deres hjemmeside, til at hedde "På Wikipedia står der noget om næsten alting. Se hvad der sker, når Cecilie og Anders fupper hinanden med falske oplysninger.". De har altså prøvet at få deres indslag til at fremstå mere, som sjov end hvad de mente i starten - hvor det var svært at se at det var sjov frem for at Wikipedia skulle fremstå, som værende upræcis.

Ingen kommentarer: