mandag den 11. maj 2009

Læg DVD'erne på netværket

Jeg har i lang tid gået og leget med tanken om at skulle lægge alle mine DVD film og serier på en netværksharddiske, således at man kan afspille dem på alle lejlighedens TV og computere samt tage med på bærbar enheder. Denne tanke er nu ved at blive til virkelighed. I skrivende stund er jeg i gang med at lægge en serie ind på min netværksharddisk.

Derfor vil jeg fortælle lidt om det jeg har gjort. Det skal siges at jeg ikke er super klog på alle de forskellige formater, men jeg kender noget. Nåå ja - husk man må ikke piratkopiere. Disse råd og metoder er til brug internt i dit eget hjem.

Format
En af de første ting man skal beslutte sig for, når man skal lave et sådan system, er hvilket format man vil lægge det i på sin netværksharddisk. Når film ligger på en DVD er de i formatet MPEG2 og en film fyldet omkring 4-5 GB. Den største harddisk i dag er på 2 TB, hvilket vil sige at man kan lægge omkring 400 film på en sådan harddisk. Ikke dårligt. Fordelen ved dette er at man ikke mister tab i kvaliteten og man kan beholde menustukturen, fordi man har taget en direkte kopi fra DVD'en. Det dårlige ved metoden er at ikke mange afspillere forstår at afspille en kopi af en DVD.

Derfor kan det være en god idé at konvertere filmen til et mere brugt format. Det mest nærliggende ville være at bruge DivX - formatet, som filmselskaber frygter, da det har været brugt en del i forbindelse med piratkopiering. Fordelen ved DivX er at det har en rigtig god komprimerings faktor i forhold til MPEG2 og mange afspillere kan i dag forstå formatet. Der findes også mange værktøjer til at lave DVD'er om til DivX.

Mit valg er faldet på H.264, som er et MPEG4 format, som mange ser som fremtidens standard. Mange afspillere er også fint i stand til at afspille H.264. Formatet tilbyder så mange indstillingsmuligheder at det er helt uhyggeligt. Jeg har prøvet at pille lidt ved tingene, dog uden at have gjort for meget endnu. Det tager tid, med en masse test nødvendige, for at se hvad man gider at slå til og fra, når man konvertere film. Flere indstillingsmuligheder gør billedet (lidt) bedre, men gør også at det tager længere tid til at konvertere filmene. Noget andet er at nogle afspillere ikke helt forstår de avanceret indstillinger og så ryger kompatibiliteten. Størrelsen på filmene ryger nok ned på en 1-1,5 GB, når de er komprimeret. Dette kan man dog igen skrue på, indtil at man er tilfreds med størrelsen vs. kvaliteten.

Det er ikke nemt.

Et andet format man også skal beslutte sig for, er lyden. I H.264 kan man lægge forskellige lydformater ind i. Nogle vælger at kopiere lyden direkte fra DVD'en over i deres filer, for at holde lyden så god, som mulig. Andre konvertere den til MP3. Jeg konvertere den til AAC for serier og film tror jeg at jeg vil beholde i AC3 format - DVD's format. Det er lige som billed-formatet, ikke noget jeg er blevet enig med mig selv om.

Tanken er at hvis jeg bliver utilfreds med tiden, må jeg lave det hele om - og så kan det godt være at jeg er tilfreds alligevel, da det ikke er at projekt, som blot tager et dage at gøre færdig.

Hardware
Alt efter hvordan og hvor man vil se sine film, skal man bruge noget hardware. Den nemme er at se det på computeren - for så har du sikkert allerede hardwaren. Men har du en spillekonsol, som Playstation 3 eller Xbox 360 sat til TV'et, er det også noget der kan bruges. Jeg har selv en Playstation 3, som jeg bruger til at vise filmene på TV'et. Det lækre ved Playstation 3 (og sikkert også Xbox 360) er at den kan lede på netværket efter netværksharddiske, som understøtter at dele film til sådan en. Det hedder Universal Plug'n Play og findes i de fleste 'avanceret' netværksharddiske.

Netværksharddisken er en harddisk, på samme måde som en USB harddisk, men i stedet for at tilslutte den en computer, sætter man den på netværket. Jeg bruger en Synology Disk Station 107+, som er blevet meget rost. Den koster også lidt ekstra, men til genæld er den også meget stabil og hurtig. Der findes andre netværksharddiske, som helt sikkert også vil virke til det vi skal bruge den til, men dem har jeg ikke nogen erfaring med.

Konvertering
Den lette måde er at skaffe sig et program, som gør alt for dig. De kopiere automatisk DVD'en og konvertere den til et format, som du har valgt. Dette betyder at du ikke skal tænke så meget, men jeg har desværre også fundet ud af at kvaliteten af slutproduktet ikke altid er lige godt. Det kan være at jeg har prøvet nogle forkerte programmer, men jeg har ikke været tilfreds.

Derfor har jeg allieret mig med 2 programmer. Det ene er gratis og det andet koster penge. Hvis vi tager det som koster penge først. Det er AnyDVD, som jeg bruger til at kopiere hele indholdet af DVD'er ind på min harddisk. Det er det eneste funktion det laver. Herefter bruger jeg programmet HandBrake, som er opensource, til at konverter de kopieret DVD film til selve video formatet. HandBrake giver en del indstillingsmuligheder, dog uden at blive alt for teknisk, samtidig med at det understøtter et kø-system. Dette gør det muligt at sætte programmet i gang med at konvertere flere film efter hinanden, hvilket kan være en fordel, da det tager noget tid at konvertere en film.

Når filmene er konverteret, kopierer jeg dem over på min netværksharddisk, hvorefter min Playstation nu kan se og vise filmene.

Flere artikler
Min plan er at gå mere i detaljer i nogle flere artikler, som omhandler nogle mere specifikke emner, inden for det at konvertere film fra DVD (og måske Blu-Ray) til video-filer, som kan ses på TV'et i stuen. Jeg har i hvert fald tænkt mig at skrive noget mere om de indstillingsmuligheder man har i HadBrake og hvad de gør ved billedkvaliteten.

1 kommentar:

DVD film sagde ...

Super god artikel. Det tror jeg at jeg skal have kigget på i mit eget hus ved lejlighed.