mandag den 22. november 2010

iOS 4.2 udkommet

Så kom iOS 4.2. Listen med ændringer her:

• AirPrint
- Udskriv e-post, fotografier, websider og mere direkte til AirPrint-kompatible printere på et lokalt trådløst netværk
• AirPlay
- Stream videoer, musik og fotografier trådløst til Apple TV
- Stream musik trådløst til AirPlay-kompatible højttalere og modtagere, inklusive AirPort Express
• Forbedringer i FaceTime
- Start opkald med stemmekontrol
- Start opkald fra en sms-samtale
- Understøttelse af Bluetooth-tilbehør
• Find tekst på websider i Safari
• Nye skriftindstillinger i Noter
• Nye sms-/mms-beskedtoner og mulighed for at indstille specielle toner til hver enkelt kontakt
• Yderligere begrænsninger (Børnesikring) tilgængelige:
- Kontoindstillinger
- Sletning af programmer
- Game Center-venner
- Lokalitetsindstillinger
• Mulighed for at importere .ics-arkiver til Kalender
• Fejlrettelser, inklusive:
- Fjerner støj, der af og til opstod i lydoptagelser på 4. generation iPod touch.
- Forbedrer afspilning af lyd på bilstereoanlæg via USB

Produkter, der er kompatible med denne softwareopdatering:
• iPhone 4
• iPhone 3GS
• iPhone 3G
• iPod touch 2. generation eller en nyere version

fredag den 19. november 2010

Hvilken tandtråd skal man vælge?

Som så mange andre ting, kan man ikke bare vælge noget tilfældigt tandtråd. De har nemlig forskellige egenskaber. Billedet er taget på mit badeværelse, hvor jeg har forsøgt mig med noget forskelligt:
  • Jordan - Easy slide
  • Jordan - Fresh & Clean
  • Johnson & Johnson - Dentotape
Mine erfaringer, hurtigt om de tre produkter:

Jordan - Easy slide
Som navet angiver, glider denne nemt imellem tænder og tandkød. Dette gør desværre også, at jeg ikke føler at jeg får noget ud af det. Easy slide virker også på fingrene, så jeg havde besvære, ved at bruge det, da det blev ved med at glide på mine fingre, da det blev vådt.

Jordan - Fresh & Clean
Har en grovere tekstur end Easy slide, men lider af samme problem på fingrene, som Easy slide - det glider rundt på fingrene, når det bliver vådt. Den grovere tekstur er vist fået ved, at man har lavet selve tråden af en masse mindre tråde. Disse knækkede da jeg brugte det og sætte sig gerne fast imellem mine tænder. Ret irriterende.

Johnson & Johnson - Dentotape
Har en endnu grovere overflade end Jordan - Fresh & Clean, hvilket passer mig helt fint. Jeg følte at det fik ordentligt fat og faktisk får hevet nogle flere madrester ud fra mellem tænderne og tandkødet. Det går ikke i stykker, som Fresh Clean og glider heller ikke på mine fingre. Mit tandkød blødte også en hel del mere (i starten) ved brug af Dentotape, end ved de andre produkter, hvilket for mig viser, at det er mere effektivt.

Konklusionen er, at Johnson & Johnson - Dentotape er en klar vinder af de tre. Den er dyrre end de to andre, men til gengæld brugte jeg meget mindre pr. gang end de andre, fordi jeg ikke behøvede at snurre det mange gange rundt om mine fingre, for at det ikke gled.

torsdag den 18. november 2010

iPhone alarmen går til tiden...

Her til morgen, blev jeg som sædvanlig vækket, at min iPhone. Min morgenrutine opdagede ikke, at der var noget galt, før efter badet. Her opdagede jeg nemlig, at klokken kun var 5:36 - den burde være 6.36. Det viste sig nemlig, at min iPhone er begyndt at vække mig til den "rigtige" tid.

I et tidligere indlæg, skrev jeg, at iPhone alarmen ikke helt kunne finde ud af det med sommer/vintertid, hvilket gjorde at visse alarmer gik af en time senere. Det samme gjorde min morgenvækningsalarm. Apple sagde, at der ville komme en opdatering, så min midlertidige løsning på problemet var simpel: Sæt alarmen til at ringe en time tidligere. Dette virkede fint. Lige til i dag.

Af en aller anden grund, valgte min telefon nemlig at vække mig på det rigtige tidspunkt, som alarmen stod til. Mit bud er, at nu har alarmen endelig opfattet, at vi er gået over til vintertid og derfor blev min alarm fyret af klokken 5 (som den var sat til) og ikke 6, hvor jeg normalt skal op. Jeg har ikke installeret nogen opdateringer (den er ikke kommet ud endnu), så det er ikke det, som er grunden.

Nogle flere test i løbet af i dag skal til, for kan jeg stole på, at jeg bliver vækket til rette tid i morgen, hvis jeg sætter min alarm til klokken 6? Jeg glæder mig blot over, at være et A-menneske, så det ikke har den store indflydelse på mit morgenhumør. :-)

lørdag den 6. november 2010

Games for Windows - skuffende første møde

For et par dage siden, valgte jeg at købe og installere Batman: Arkham Asylum via Steam. Som altid virker dette godt - spillet downloades og installeres automatisk af Steam, men så gik det galt. Ingen problemer med Steam, men lige efter jeg startede spillet begyndte irritationerne at starte. Jeg kommer her med alle de ting jeg oplevede, hvilket jeg hurtigt begyndte at skrive ned under vejs, da jeg hurtigt begyndte at frygte at det ville tage lang tid og mange steps inden jeg ville få gang i mit spil.

Lige efter Steam havde meldt spillet klart, startede jeg spillet. Her kom en næsten obligatorisk dialog op, hvor første gang man starter et spil, skal vente på den installere nogle ting.
Meget normalt installerede den DirectX og Microsoft C++ Runtime 2005 - det har jeg set før og der blev nok ikke installeret så meget, da det er installeret. Men et tredje punkt, som jeg ikke havde set før (men hørt og læst om) var Games for Windows. Spændende! Det installerede sig uden problemer og spillet startede.

Efter diverse firma logoer (Nvidia, Intel.... hvad er nu måtte være) skulle jeg trykke på en knap for at begynde, hvilket med det samme betød at Games for Windows sprang frem og bad mig om at logge ind. Fair nok. Et Microsoft produkt, så jeg loggede ind med mit Live ID og sætter hak i autologin, hvorefter jeg så skulle lave en profil - ja, gør du bare det, og så gik den i gang med at downloade profilen. Dette medførte en dialog om, at Games for Windows skulle opdateres og hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg blive logget af Games for Windows. Helt i orden, man kan jo ikke forvente at seneste version af softwaren ligger med i Batman spillet. Den downloader, arbejder lidt og genstarter spillet.

Efter spillet er genstartet skal jeg igen logge ind med mit Live ID, selv om jeg bad den om at logge ind automatisk. Ok, jeg har lige opdateret softwaren, så jeg logger bare ind igen, hvorefter jeg kan konstatere at den rent faktisk kan huske mine loginoplysninger. Jeg sætter hak i autologin og fortsætter... problem med at downloade min profil. Hvis ikke jeg logger ind, vil spillet ikke gemme mine savegames. Jeg forsøger at logge ind igen, men får besked om, at sidste forsøg på download af profil ikke var komplet og at jeg skulle slette min profil og downloade den igen. Okay, det sker - men hvor sletter jeg min profil? Jeg forsøger igen at logge ind med mmit Live ID, som denne gang lykkedes. Nu må jeg være tæt på målet!

Nej. Live skal også opdateres. Okay, Games for Windows bruger Live til at logge ind, så de har nok delt tingene op i to forskellige programmer. Det er dog irriterende, at den ikke bare kunne opdatere det hele da den opdaterede Games for Windows, men jeg vil gerne spille, så jeg følger instrukserne. Den downloader og jeg venter.... og venter.... og venter.... og bliver så træt af at vente og vælger derfor at lukke spillet, for at forsøge igen. Her ser jeg så, at der er en dialogboks, om at noget software vil installere sig og jeg skal give lov (Windows 7 standard dialog). Jeg giver den lov og så installer Live opdateringen - hvorfor lukkede spillet ikke selv for, at spørge om dette eller på anden måde fik gjort opmærksom på, at jeg skulle gøre noget? Jeg starter spillet igen, logger ind (stadig uden autologin) og venter på at min profil bliver downloadet. Alt ser ud til at fungere.

Næsten. Jeg har nemlig ikke lavet mig et Gamer Tag til mit Live ID. Så må jeg hellere gøre dette. Der åbner et Internet Explorer vindue op (Jeg bruger ikke IE som standard browser), som er for lille til indholdet, selv om min skærm ellers er stor nok. Den første besked jeg får er, at nogle elementer på siden ikke er krypteret og browseren derfor ikke kan garantere sikkerheden på siden. Det klikker jeg ok til. Så opdager jeg at jeg er blevet smidt ind på en side, som ikke findes mere - hvorfor kan mit helt opdateret Games for Windows og Live ikke finde ud af at åbne den rigtige side? Så må man gætte hvad man skal gøre. Jeg skulle lave et Gamer Tag, da jeg loggede ind inde i spillet, så det prøvede jeg så også på siden, som jeg kunne se havde noget at gøre med Microsoft og spil. Efter login skal jeg så oprette mig et Gamer Tag... Xbox Live. Den opretter automatisk et Gamer Tag med et UnderligtNavn782-lignende navn. Efter et par frustreret minutter, hvor jeg forsøger at finder der, hvor jeg kan ændre mit Gamer Tag, finder jeg det rette sted at gøre det. Får skiftet det til det jeg ønsker og logger mig ud af hjemmesiden. Da jeg skiftede mit Gamer Tag, fik jeg at vide, at jeg kunne gøre dette gratis 1 gang. Ved godt, at Microsoft køre med en slags betaling for forskellige ting, men for at skifte sit Gamer Tag? Pyt - det er ikke det, denne artikel skal handle om.

Jeg skifter ind til spillet og logger på IGEN, da autologin stadig ikke fungerer. Det kommer nok, når hele processen er succesfuld. Min profil bliver downloadet og spillets hovedmenu kommer frem og jeg kan starte med at spille.

Nu er der også kun gået 22 minutter siden, jeg startede spillet første gang. Og man kan ikke slippe uden om alt dette, hvis man vil have mulighed for, at gemme inde i spillet.

Tænk, hvis jeg ikke havde haft et Live ID - så skulle et sådan et også oprettes. 22 minutter... og jeg arbejdede ret hurtigt og min maskine er ikke langsom, så problemet ligger ikke der. Problemet ligger primært hos Microsoft, men også i Batman spillet, da de har valgt at bruge Games for Windows. Jeg er glad for, at jeg ikke er uerfaren i dette. Kunne lige forstille mig en ikke-computer-nørd far, skulle få Batman spillet op og køre for sin 7 årig søn... ikke nemt. Men man kan så også spørge sig selv, hvad en knægt på 7 år har gang i, hvis han skal spille det spil.

Skuffet: ja.
Om autologin virker næste gang jeg vil spille, ved jeg ikke.

Spillet er dog ret fedt!

mandag den 1. november 2010

Bøn til cyklister når det er mørkt...

Vær venlig at bruge lys på din cykel. GODT lys!

Dette indlæg er skrevet, da jeg ser mange cyklister uden lys eller med lys, som næsten er ubrugeligt. Én gang har jeg næsten kørt en cyklist ned, som var "usynlig".

Det er billisternes opgave, ikke at dreje til højre ind i / foran en cyklist. Det er dog cyklistens opgave, at gøre, så vedkommende kan blive set.

Som billist kan det dog være svært, at se alting, selv om vi har spejle. For er der bare en smule skidt på et sidespejl, så får lyset fra en bagvedholdende bil, dette skidt til at lyse op på spejlet, og så bliver det svært at se en cyklist uden lys. Dertil kommer der, at sidespejle ofte (altid?) er lavet, så de buer, så billisten kan se et større areal, når de kigger på spejlet. Dette har dog også den virkning, at alting ser mindre ud - hvilket igen gør, at en "sort" cyklist nemmere bliver overset. Og får at gøre tingene lidt mere besværlige, så er der ofte lys på alle de andre biler og lyset fra lyssignalerne, som gør at billistens nattesyn bliver nedsat. Og for lige at gøre tingene værre, så har en højresvingende bil ikke blot cyklisterne at holde øje med, men også bilen foran, de fodgængere som måtte være i fodgængerovergangen og cyklerne på siden af bilen. Dvs. de holder ikke kun øje med de bagvedkommende cyklister.

Alt i alt er der mange ting, som gør det svært at se cyklister, som ikke har noget lys. Men lyset skal også være ordentligt. Der er desværre en del cyklister, som stoler på at en svag diode lygte er nok, til at gøre opmærksom på sig selv. Men det er det ikke. Det øger chancen for, at man bliver set, men ikke særlig meget. Nogen af disse diodelygter hænger også og dingler frem og tilbage og lyser mest ned i jorden. Disse kan også være svære at se. Lyset skal pege fremad, men også lyse ud til siderne. Lyset skal nemlig "blænde" de billister, som har en interesse i at se cyklisten.

Kort og godt:
Brug noget godt lys på din cykel - det kan være forskellen på om du bliver kørt ned eller ej.

iPhone og sommer-/vintertid

Flot Apple! Der skete ikke nogen skade, men alligevel flot, at et firma som Apple ikke er i stand til, at få sommer-/vintertid (sommer-/normaltid) til at fungere korrekt.

Her til morgen vågnede jeg klokken 6.05 Og jeg understreger VÅGNEDE. For min iPhone vækkede mig ikke. For selv om telefonen rent faktisk havde opdaget, at vi er gået ind i vintertid (normaltid), så havde alarmen ikke. Alarmen skulle vækkge mig klokken 6, men var tavs. Til gengæld, så mente den, at jeg skulle vækkes klokken 7, da jeg var på vej på arbejde. Et hurtigt kig i indstillingerne for mine alarmer viste stadig at alarmen var sat til klokken 6.

En hurtig søgning på Google, afslører også, at det er et kendt problem. Fixet (indtil at Apple gør noget ved det), er at man sletter alle de alarmer, som er tilbagevendende og opretter dem igen. Dette skal gøres hver gang man skifter til/fra sommer-/vintertid. Dette ser dog ikke ud til at hjælpe på min telefon, så jeg justere alarmen en time tilbage - og håber på at huske at stille den frem, når vi skifter til sommertid igen.

lørdag den 16. oktober 2010

Varme laptops på lårene

I de sidste par uger har der været nogle artikler omkring de hudproblemer, som kan opstå ved at have en varm laptop i sit skød. Problemet opstår når man har en bærbar computer stående på ens lår og denne får lov til at varme lårene op. Det er ikke brænd varmt, men man kan mærke varmen og føles måske rart. Når den bærbare computer får lov til at stå i længere tid, så bliver lårene også ved med, at være ekstra varme og her opstår en forbrænding. Det behøver ikke at være mere end, at huden bliver en smule rød. I længden kan dette dog give vabler og ikke se særlig kønt ud.

Når man læser kommentarene til artiklerne omkring folk, som har oplevet dette, så er det ofte hån over de tilskadekommende personer. "Hvordan kan man lade sig forbrænde på denne måde?" og "Man må godt nok være en idiot!". Ikke særlig kloge udtalelser baseret på mangel på viden. Folk tror nemlig fejlagtigt, at der skal ekstreme temperaturer til, at få forbrændinger. Og selvfølgelig ville man opdage dette med det samme, når man sad med en varm laptop. Dette er dog ikke altid sandt. Ja, nogle laptops bliver meget varme, men disse har man heller ikke ofte siddende i skødet. De farlige laptops er dem, som ikke bliver super varme, men bare "godt lune". Der skal nemlig ikke meget til, for at få en for høj temperatur - den farligste faktor er tiden, hvor man udsætter lårene for varmen. Langtidsstegning, om man vil. Ved langtidsstegning på en komfur, sætter man jo ikke kogepladen til maximal varme. Nej, det får lov at simre.

Bliver folk ved med, at kalde folk idioter pga. disse skader, kan jeg afsløre at det ikke er noget nyt. Oftes er det gamle mennesker, som også oplever disse typer af forbrændinger. De sker, hvis de fryser og derfor sidder op af en radiator. Der kan godt være tæpper imellem og varmen er ikke meget høj, så det er bare behageligt at sidde der. Men for lang tid, gentagende gange kan huden ikke lide. Og med meget stor sandsynlighed har du også selv oplevet det. Gå en tur en solrig sommerdag, uden form for beskyttelse og se så om din hud ikke også bliver rød. Det er ikke for sjovt at man kan få en solforbrænding - som strækker sig fra rød hud til væskende vabler.

Moralen er, at man ikke bør fordømme personer, som har fundet en ny måde at blive forbrændt på. En forbrænding betyder ikke nødvendigvis, at man har været udsat for høje temperaturer. Forbrændinger kan forekomme lige så stille, hvis man ikke er opmærksom på det.

Eller som et gammel militær råd vedr. brug af radioer lyder: Tænk, Tast, Tal. For glemmer man at tænke, inden man trykker på sendeknappen og taler, bliver det man siger ofte ikke særlig intelligent eller forståeligt - noget som ofte sker, når man skriver en kommentar på en artikel.

p.s. Jeg har en fod i begge lejre. Jeg kan være for hurtig til at kommentere og jeg har nogle lette forbrændinger efter min laptop - dog ikke mere end hvad solen kan gøre på 30 minutter en solrig sommer dag.

lørdag den 25. september 2010

GOG - Good Old Games

For en uge siden, fik jeg via en masse nyhedsmedier, at vide, at siden gog.com, var blevet lukket. Folk udtrykte deres skuffelse og jeg anede ikke hvad de talte om. En søgning på nettet fik mig dog hurtigt ind på Wikipedia, hvor jeg kunne læse om hjemmesiden. Hjemmesiden hedder Good Old Games og var et sted hvor gamle spil blev forhandlet uden DRM og til billige penge. Og hurtigt fandt jeg også ud af, at de havde spillet Freespace 2! Nooooooo! Det var min første tanke. Freespace 2 er et gammelt 3D rumskibs simulator og jeg havde spillet demoen af det, den gang jeg først så det. Men så havde det forsvundet for mig.... og nu var jeg gået glip af chancen for, at få en kopi af spillet.

Heldigvis blev det til en kort lukning. For allerede 3 dage bev der rapporteret at siden var kommet op igen! Jeg strøg derfor ind og oprettede en konto, købte og downloadede Freespace 2. Freespace 2 har en del fans og dette er ikke blevet mindre af, at kildekoden til spillet blev frigivet. Dette har medført opdatinger til spillet og udvidelse af nye spil, baseret på Freespace. Derfor glæder jeg mig meget til, at få installeret spillet og lagt nogle af de nye opdateringer oven i. Det skal siges, at kildekoden kun gælder selve program-filerne i spillet og ikke alt grafikken. Derfor behøver man en kopi af spillet, for at kunne bruge opensource koden.

Derfor kan jeg kun anbefale folk, at besøge GOG.COM og se, om der ikke er nogle klassiske spil, som man godt vil eje.

Chrome søgemaskinevalg

I starten af måneden opdagede jeg en ny "feature" i Chrome. Nemlig, at Google har valgt at følge Microsofts "Browser bailout", hvor man får muliged for, at installere en anden browser end Internet Explorer i Windows. Chrome kom nemlig ud og spurgte, om jeg ønskede at skifte søgemaskine og gav mig så 3 valg: Google, Bing eller Yahoo. Eftersom, at Bing er søgemaskinen hos Yahoo, gør de to andre ikke så meget forskel.


Det er nok for, at komme evt. monopol-retsager i forkøbet, at man nu får spørgsmålet. Men de fleste af os, er nok klar over, hvad vi vil vælge.

fredag den 24. september 2010

SSD og TRIM - hvad er problemet?

Jeg vil her prøve, at forklare hvad der er i vejen med SSD og hvorfor vi behøver TRIM. SSD er som bekendt afløseren til harddisken og ud fra brugeren, er der ikke nogen forskel. Lige med undtagelse af hastigheden. Men den bagvedliggende teknologi er helt anderledes. I stedet for roterende plader, så gemmes alting på chips - lidt lige som på SD memorykortene til dit digitalkamera. SSD er dog lavet til at være meget hurtigere og tåle at få skrevet skrevet data mange flere gange end almindelige memorykort. En anden stor og relevant for dette blogindlæg, er forskellen på, hvordan de to teknologier gemmer data.

Når en harddisk skriver data til pladerne inde i sig, gemmer den data der, hvor styresystemet siger det. En harddisk er delt op i "sektorer" og her kan styresystemet (meget kort fortalt) bede om at få skrevet noget data i sektor 29993918 og så gør harddisken dette. Dette er meget nemt at forstå - gem data et sted og så kan man hente det tilbage nemt. Hos SSD er det meget anderledes. Når styresystemet gemmer data i en "sektor", så bestemmer kontrolleren på SSD selv, hvilken chip og hvor henne på chippen dette gøres. Dette gøres, fordi SSD kun tåler et begrænset antal gange i hver "sektor" og derfor sørger kontrolleren at fordele skrivningerne ud over chipsene og resultatet er meget lang levetid for SSD, inden grænsen for skrivninger er nået.

Men en faktor mere, som gør sig gældende for SSD, er det faktum at man skal slette en "sektor", før man kan skrive data i den - hvis der altså er data i forvejen. Men der er en hage mere med den nuværende SSD: Man kan ikke slette en enkelt "sektor", men kun et helt område. Så hvis SSD vil slette noget, bliver der slettet et helt område med alt data som ligger i det. Når det er sket, kan det nye data blive skrevet. Men lige præcis denne forskel, hvor SSD bliver nød til at slette et helt område, for at kunne overskrive data og en harddisk bare kan overskrive den enkelte sektor er noget, som styresystemerne ikke er vandt til. Normalt fortæller styresystemet ikke harddisken, når ting bliver slettet, men holder blot en tabel over de sektorer som er frie og som er optaget af data. Harddisken ved derfor som sådan ikke, hvilke sektorer, som er frie eller optaget. Denne mangel på viden bliver også overført til SSD, men her er viden nødvendig, for at SSD kan vide hvilke områder, som kan slettes, inden en overskrivning. Se følgende illustration for forklaring.


Hvert felt med et enkelt bogstav (eller mangel på) repræsentere en sektor. En firkant på 3 x 4 sektorer svare til et "område". D svare til, at der er skrevet data i en sektor. S svare til, at der er data i en sektor. I hver sektor med et bogstav, er der data, men som SSD ikke ved, om det er blevet slettet. Vil SSD overskrive noget data, skal et helt område slettes og derfor prioriteres det, at man gemmer data i tomme sektorer Men på et tidspunkt, når SSD er ved at blive fyldt op og så skal den til at flytte data fra flere områder sammen i et enkelt område, for at tømme et område, inden det kan slettes. Dette bliver dog gjort mere besværligt, da det ikke vides hvad der er blevet slettet af styresystemet. Resultatet bliver en langsommere SSD med tiden. Og her kommer TRIM ind i billedet.

TRIM er en kommando, som styresystemet kan sende til SSD, som fortæller hvornår en sektor er blevet slettet og derfor hvornår, at SSD kan tillade sletning af et helt område. Dette giver SSD mulighed for mere optimalt, at slette områder, for at gøre plads til ny data.

søndag den 19. september 2010

Mozy backup - efter et halvt år

Jeg skrev for et halvt år siden, at jeg var gået i gang med at teste Mozy, et online backup tjeneste.

Fra start af, vil jeg sige, at Mozy har vist sig som en meget stabil service. Klientprogrammet virker godt og har sjældent forstyret mig i mit arbejde. Faktisk er jeg blevet så glad for det, at jeg har installeret det på min kærestes computer.

Backup, backup, backup....
Det siges, at skade bliver man klog. For de fleste personer, er det datatab i form af en defekt harddisk eller sletning af noget forkert, som starter tankerne om backup. Heldigvis har jeg ikke oplevet noget lignende, men jeg har set min del af tabt data og det er ikke noget jeg skal gennemgå selv. Man kan jo godt sige, at jeg er blevet en smule paranoia efter at se folk miste deres data.

Forskellige metoder
Personligt har jeg flere lag backup, baseret på forskellige metoder, at tage backup. Min første strategi gik ud på, at have to eksterne harddiske, en hjemme og en hos et familiemedlem. Så lavede jeg løbende backup til den ene og byttet så om på de to, og lavede så backup til den anden. Dette gik dog hurtigt i stå, da jeg ikke fik taget mig sammen til at få byttet diskene ofte nok. Desuden fandt jeg ikke et godt og hurtigt program, til kun at kopiere nye og ændret filerne over på backup diskene.

Microsoft Live Sync kan bruges til at synkonisere indholdet af den mappe, fra en computer til en anden. Dette droppede jeg også i længden, da antallet af filer pr. mappe var for mange og fordi det kunne mere eller mindre lægge computeren ned, når alle filer skulle kontrolleres.

Så fik jeg en Microsoft Home Server, hvor backup af klient er indbygget. Dette virker rigtig godt. Der tages backup af klienterne en gang om dagen og der gemmes backups flere måneder tilbage. En backup består af hele harddiske i klient computeren, hvilket gør systemet i stand til, at genskabe hele computeren, hvis harddisken skulle gå i stykker. Problemet med dette er blot, at data stadig ligger i huset. Brænder huset ned med computere og servere, har man igen mistet alt. Der er mulighed for at lave backup til eksterne diske, men så er vi tilbage til mit første forsøg.

Andre metoder med FTP backup andre muligheder over netværk, fejlede også for mig.

Mozy til hjælp
Endelig indså jeg, at jeg måtte betale mig fra mit problem, inden det blev til en katastrofe. Efter at have undersøgt markedet, fandt jeg frem til, at Mozy dækkede mine behov. Jeg kiggede på de danske bud, men de var for dyre. Kiggede på løsningerne, som kunne blive bygget ind i Home Server, men de var også for dyre. IDrive gav kun 150 GB og Carbonite har nogle faste filtre, som ville sortere program og andre fil typer fra, hvilket jeg ikke var helt trygt med. Mozy med mere end en million brugere og til en pris lidt lavere end de andre og ubegrænset plads, gjorde dem til det bedste bud.

Installation
Der er ikke så meget, at sige om installationen. Forløb, som alle andre små programmer... næste, næste, næste og færdig. Efter installationen skal man oprette en konto hos Mozy. Har man allerede en konto, kan man bare logge sig ind her. Mozy understøtter, at have flere computere på en Mozy konto, men man skal altså betale for hver af computerne.

Valg af filer
Mozy kan vælge filerne, man vil tage backup af, ud fra nogle forud defineret kriterier. Da jeg ikke stoler på, hvad præcist disse kriterier er, så vælger jeg altid at udpege mapperne selv. Mozy understøtter ikke netværksdrev, medmindre man går efter Mozy Pro - men det koster en del mere.

Forud defineret filer / mapper:

Eget valg af filer / mapper:

Andre indstillinger
Mozy har følgende indstillinger, man kan ændre på:
  • Synlig backupstatus på filer og mapper.
  • Advarsel, hvis man bruger for meget plads hos Mozy (hvilket er svært, når det er ubegrænset).
  • Advarsel, hvis seneste backup er ældre end x dage.
  • Automatisk planlægning af backup tidspunkter eller manueldefineret tidspunkter.
  • Stands midlertidigt alt backup.
  • Prøv at lave backup, selv om en internetforbindelse ikke er fundet.
  • Start backup, når computeren kører på batterier.
  • Båndbredebegræsning - op til 1 Mbit. Skal det være højere, skal det slås helt fra. Kan justeres efter tidspunkter på dagen.
  • Backuphastighed. Er ikke tydligere defineret end, at computeren og internetforbindelsens hastighed kan blive belastet mere eller mindre. Jeg har set, at skruer man helt ned for denne, tager backup lang tid. Højeste hastighed kan ikke mærkes på min computer.
  • Aktivering af lokal backup samt drevbogstav til dette.
  • Automatisk opdatering af klient software, uden besked til brugeren.
  • Log automatisk på Mozy, når man går i indstillinger.
  • Vis status når en backup er færdig.
  • Vis alle forud defineret backup opsætninger.
  • Vis avanceret forud defineret backup opsætninger.
  • Vis virtuelt drev i "Min computer".
  • Vis Restore (gendan) i højrekliksmenuerne i stifinderen.
  • Aktiver mulighed for backup af åbne filer.
  • Aktiver mulighed for backup af EFS krypteret filer.
  • Vis alle beskyttede operativsystemfiler.
  • Vis flere detaljer i status vinduet.
  • Proxy opsætning.

Lokal backup
For ekstra sikkerhed og hurtigere gendannelse af filer, har Mozy introduceret en funktion, som gør klient programmet i stand til, at lave en backup til en lokal USB harddisk. Funktionen er meget simpel, da denne ikke indeholder tidligere versioner af ens filer, men kun nyeste version. Sletter man en fil fra ens computer, bliver den også slettet (ved næste backup kørsel) fra lokal backuppen. Det er derfor en hurtig løsning til, at få genskabt alle filer fra en harddisk, som er gået i stykker eller er blevet stålet.

Gendannelse (restore) af filer
Der findes flere måder, at gendanne filer på. I tilfælde af et harddisk nedbrud, kan man installere Windows igen og lægge klient programmet på computeren. Når man giver programmet ens login til Mozy, spørger det, om det er en ny computer eller erstatning til en af dine eksisterende computere. Vælger du sidstnævnte, får du nu mulighed, for at gendanne filerne fra Mozy af.

Er man i den situation, at man har fået slettet en eller flere filer, som man ønsker at genskabe findes der tre(fire) måder:
  • Webinterface. Dette er en hurtig måde, at genskabe enkelte filer på. Dette kunne f.eks. bruges til at hente et dokument frem fra ens computer der hjemme, på en helt anden computer. Du har ikke direkte adgang til din computer der hjemme, men henter seneste (eller en tidligere) kopi fra backuppen.
  • Klient programmet. På computeren, hvor der laves backup, åbnes klient programmet. Her vælger man restore, finder frem til hvor dokumentet (eller mappen lå) og vælger en backup kørsel (dato og tidspunkt), hvor dokumentet var tilgængeligt og gendanner det tabte.
  • Windows stifinder. Man har mulighed for at få lagt et ikon i "Min computer", ved siden af ens harddiske og USB enheder. Dette er en genvej til de backups du har liggende hos Mozy. Her ser du en virtuel kopi af de data du tager backup af. Så finder du bare frem til det du mangler og gendanner dette. Fordelen ved denne metode er, at du ser alt du kan gendanne, lige meget hvilket tidspunkt det blev slettet. Du kan se hvornår tingene senest har været taget backup af og så gendanne det derfra.
  • Højreklik, restore. Jeg skriver også denne metode på, selv om det rent faktisk bare er en genvej til Windows stifinder metoden. Men meget hurtig måde, at finde og gendanne filer på.
Gendannelse på ubestemt tid
Jeg kan i klient programmet se, at jeg kan gendanne filer, som blev slettet lige omkring tidspunktet for, da jeg installerede Mozy. Det betyder at alt, der er beskyttet af Mozy, kan gendannes fra et hvilket som helst tidspunkt. Har du lavet fejl et et dokuement og har brug for at gendanne hvordan det så ud for 2 måneder siden? Så kan Mozy hjælpe.

Mister du din computer / harddisk og skal gendanne fra backup, er der en tidsbegrænsning på. Når du kobler din nye computer / harddisk op på din Mozy konto og siger at det er en erstatning til din eksisterende backup, så har du 30 dage, til at gendanne dine data. Efter de 30 dage er overstået, bliver alt det gamle backup slettet. De 30 dage begynder dog først at tælle, fra den dag du kobler din nye computer op på Mozy og beder den om at erstatte en eksisterende computer. Så hvis din computer går i stykker og du er 5 uger om at få den tilbage, så bliver dine data ikke automatisk slettet.

Jeg har set andre backuptjenester, som kun gemmer slettet eller ændret filer i en måned, hvorefter de bliver slettet fra backuppen. Dette spare meget plads hos backupudbyderen, men efterlader dig uden mulighed for gendannelse af data, hvis du først opdager at noget er væk efter en måned.

Hastighed
I starten, da jeg skulle lave backup af min computer, tog det lang tid. Og det skyldes ikke blot, at der var meget data. Jeg kunne nemlig se på mit båndbredeforbrug, at der sendt data med omkring 2 Mbit, men ikke hele tiden. Det kom i bølger, hvilket jeg kunne se i klienten, skyldes at klienten skulle "encode" filerne inden de blev sendt. Det betød spildtid ca. halvdelen af tiden.

I seneste version af klienten er dette dog blevet ordnet og jeg kan se en konstant belastning af internetforbindelsen. Hele min upload hastighed på 5 Mbit hjemme bliver brugt, hvilket må siges er en ok hastighed. Hastigheden bliver ikke meget hurtigere af, at man skifter over til en 100/100 Mbit forbindelse på arbejdet.

Gendannelse af filer ser ud til at ske i hastigheder på 5-7 Mbit. Jeg har heldigvis ikke haft brug for dette i et rigtigt senarie, så jeg har ikke meget erfaring med det. Dog kan jeg se (lige som med backuppen), at hastighederne svinger op og ned, så man er aldrig helt sikker på, hvor lang tid backup eller gendannelse tager.

Nummer to computer, som jeg installerede Mozy på, er stadig i gang med, at lave den første backup. Jeg forventer at det samlet kommer til, at tage 1½ uge for 105 GB data. Og dette er kun når computeren er tændt på sine normale tidspunkt (måske 10 timer dagligt i snit).

Overførslen forgår via port 443 (HTTPS), hvilket gør at data burde kunne gå igennem alle firewals, hjemme som i firmaet.

Konklusion
Ønsker man en hurtig opsætning af backup, som bare virker uden at skulle pille for meget ved det, så er Mozy et godt bud. Du peger bare Mozy i retning af dine filer og så tager Mozy sig af resten. Faktisk skal jeg nok også have min mor til, at bruge det på sin laptop, da jeg kun en gang imellem får taget en backup af hendes billeder og e-mails på en USB disk.

Mozy har lang tids erfaring med online backup og det kan mærkes i deres produkt. Der finde muligvis produkter, som er hurtigere, kan lave mere avanceret opsætning af backup osv., men disse er ofte dyre eller besværlige at bruge. Mozy installere man og glemmer alt om, indtil man har brug for det. Jeg har skiftet min konto hos Mozy fra 1 til 2 års betaling, da jeg har planer om at blive hængende.

Har man en gang set en person blive ligbleg i ansigtet og få det fysisk dårligt, efter laptoppen med alle privat billeder blev stjålet på et øjeblik, ønsker man bestemt ikke, at det sker for en selv. Ro i sjælen for 320 kr/året eller 300, hvis man betaler for to år ad gangen, er penge som er givet godt ud. Især når ens computer går i stykker og alt data forsvinder på den.

torsdag den 16. september 2010

Internet Explorer 9 beta frigivet

Så kom første beta version af Internet Explorer 9. Og efter at have brugt den i 10-15 minutter (ikke lang tid), må jeg sige, at jeg er imponeret. De første ting, som jeg synes er fedt er:
  • Interfacet er blevet gjort endnu mere minimalt. Det vil sige, mere plads til dine hjemmesider. Den har fået et mere Chrome agtig look.
  • Interfacet er blevet hurtigere. Meget hurtigere.
  • Søgning via adresselinjen - igen, lige som Chrome.

Microsoft har også en liste med forbedringer på deres hjemmeside.

Når jeg har prøvet browseren noget mere, kan det være, at jeg har nogle flere bemærkninger. En ting er sikker - det føles ikke som en beta version. Måske skal det være min standard browser i stedet for Chrome?

Dette indlæg er skrevet, men ikke lagt online med IE9. IE9 vil, af ukendte grunde, ikke lægge indlægget online. Så er det jo godt, at man stadig har de andre browsere på computeren. :-)

søndag den 12. september 2010

Krak 3D

I starten af ugen, blev jeg glædelig overrasket, da Krak lancerede deres 3D kort. Med Google Earth kan du også se en 3D gengivelse af f.eks. København og andre store byer, men her er metoden anderledes. Med Google Earth, har man haft mennesker (frivillige og sikkert også betalte), til at lave 3D bygninger. Dette ser også meget godt ud, men alt ligner små modeller. Det er her, hvor Krak har gjort noget fedt - de har ladet computere beregne hvordan 3D modellerne skulle se ud.

På Kraks 3D kort kan man finde alle større objekter i 3D, hvor 3D kortene dækker ind. Dette er langt fra noget, man ser med Google Earth, da denne er afhængig af, at nogen har lavet det i 3D. Desuden er der kommet træer med hos Krak, hvilket hurtigt får tingene til at se mere livlige ud.

Men da alt 3D er blevet beregnet ud fra fotos, bliver alting ikke helt lige. Det er dog ikke noget større problem og ser man på Google Earth med 3D bygninger og Krak 3D, ved man hurtigt, hvad der er bedst.

(Billedet er taget fra Krak kortet i 3D)

fredag den 10. september 2010

PBS skifter navn - og vil stjæle domænenavn

Det er set før, men nu kommer vi til at se det igen. I følge artikel fra Computerworld, skifter PBS navn til Nets og vil i den forbindelse have fat i domænenavnet nets.dk. Dette ejes af en fritids webudvikler, men det forhindre jo ikke PBS i, at ville have det. Første bud: 100 kr. Næste bud 50.000 kr. Og herefter ser det ud til, at PBS vil gå juridisk vej, for at få domænet.

Usmagelig - hvis man kunne undgå PBS til pengetransaktioner på nettet, ville jeg vælge dem fra nu.

PayPal burde måske læse nyhederne

Har lige fået et nyhedsbrev fra PayPal. Nu kan man bruge PayPal til at betale med i netbutikker. Men, prøv lige at se hvem de henviser til (Getmore), som for en uges tid siden blev lukket af SKAT. Flot.

torsdag den 9. september 2010

Week Calendar

Ved et tilfælde faldt jeg over Week Calendar app - "Week cal". Kort fortalt er det en erstatning til standard kalender app på iPhonen. Den giver et godt overblik over ens uge, som ligner den, man ser i kalenderen i Outlook. På deres hjemmeside kan man se mere om det. Programmet koster 12 kr.

Jeg har kun brugt det i en dag nu, men synes allerede at det kunne blive en god erstatetning til standard kalenderen. Og alt info inde i programmet bliver også hentet fra den normale kalender, så man behøver ikke at sætte noget op.

(Billede lånt fra iTunes)

onsdag den 8. september 2010

HDR fotografering på iPhone

En af nyhederne i iOS 4.1 er understøttelsen for, at tage billeder med HDR.

Hvad er HDR?
HDR står for High Dynamic Range. Kort fortalt er det en teknik, som gør at man i et billede kan få detaljerne frem i de mørke såvel som de lyse områder af et billede. Normalt vil kameraet justere lysstyrken i forhold til gennemsnittet i billedet eller efter det punkt du trykker på. Det betyder at et billede, hvor man fokusere på noget lyst (eller hvis der er en kraftig lyskilde i billedet), vil kameraet slet ikke se alle detaljerne i det mørke.

Billedet øverst uden HDR og nederst er med HDR

Læg mærke til, at man i billedet øverst ikke har særlig mange detaljer omkring det mørke på stolen eller det lyse i vinduet. Dette laver HDR om på i det nederste billede.

Hvordan fungere HDR?
HDR er en teknik, som har været kendt i noget tid. Tricket går ud på, at man tager 2 eller 3 billeder og kombinere dem. Der tages et billede, hvor lysforholdene er justeret efter det mest lyse i billedet og der tages et billede, hvor lysforholdene justeres efter det mørkeste. Alt efter HDR teknikken, kan der også tages et billede, som svare til det, et kamera normalt ville vælge til lysforholdene. Når de 2-3 billeder er taget (uden at bevæge kameraet!) lægges billederne samme efter nogle algoritmer, som jeg ikke selv vil kunne forstå. Men resultatet bliver som overstående. Nu er kameraet i en iPhone ikke det bedste, men har man et godt kamera, kan man lave nogle ret fede billeder.

Hvordan får man HDR på sin iPhone?
Har man en iPhone 4 og opdatere den til iOS 4.1, så er det indbygget i standard kamera applikationen. Da jeg ikke har en iPhone 4, kan jeg desværre ikke sige meget om hvor godt dette er.

Har man en iPhone 3GS (som mig) eller ældre, kan man klare det med nogle apps. Ind til videre har jeg kun testet et HDR app, som næsten blev skamrost i App Store: Pro HDR. Det virker hurtigt og nemt. Det giver ikke mange muligheder for at styre selve HDR beregningerne, men efter billedet er beregnet, kan man justere lys, kontrast og andre lignende ting. Jeg skal prøve programmet noget mere, blandt andet til at tage billeder uden for. Men det forbedre helt klart billederne man tager. Det kræver dog lidt tålmodighed, da programmet først skal analysere motivet, tage to billeder og beregne det færdige billede. Dette tager tid, så det er kun noget man kan gøre ved ting, som står stille. F.eks. en solnedgang, faste elementer eller udsigt.

Pro HDR koster 12 kr og er pengene værd. Jeg skal prøve de andre HDR programmer senere, men ind til da kan jeg kun anbefale Pro HDR. Endelig et kamera app, som rent faktisk kan bruges til noget.

Game Center til iOS 4.1 - Ingen spil?

Game Center er kommet ud til Appels iOS 4.1. Game Center er en måde, hvor folk kan komme i forbindelse med hinanden for at spille spil imod hinanden.

Men mange folk vil se, at der ikke er nogen spil inde i Game Center. Dette skyldes, at spillene skal opdateres til, at understøtte Game Center. Derfor er der kun at vente på, at dine spil bliver opdateret. Man kan sagtens forstille sig, at de fleste spil vil blive opdateret inden for kort tid. Jeg har allerede læst om det første spil (Ms. Pac-man), som skulle være blevet opdateret.

For at opdatere til iOS 4.1, skal du bruge iTunes. Sæt din iPhone eller iPod til, vælg den i iTunes og tryk Check for updates. Så skulle den gerne tilbyde at downloade og installere opdateringen. Det tog 12 minutter for mig, men jeg har læst om folk, som har oplevet flere timers opdateringstid. Men hvis det plejer at tage kort tid at opdatere, så burde det også tage kort tid nu.

torsdag den 2. september 2010

iTunes 10 med højt CPU forbug

Har lige opdateret til iTunes 10 - det er jo den nyeste version.
Kort tid efter installation og iTunes er startet, ser jeg høj CPU forbrug. Det viser sig, at iTunes bruger 100% på den ene af de to kerner i min computer.

Et hurtigt kig på itunes.exe igennem Resource Manager, viser at iTunes venter på at afslutte noget netværks I/O. Tager jeg telefonen fra, falder CPU forbrug og alt virker normalt. Sætter jeg telefonen til igen og skifter over på den, inde i iTunes, ryger CPU forbruget i top igen.

Efter 15-20 minutters tid, faldt CPU forbruget igen til 0%, uden at jeg havde gjort noget. Ligner lidt den fejl, som en anden har rapportet.

Måske noget, som er blokeret i mit firmas firewall?

Måske der kommer en iTunes 10.1 meget snart? :-)

søndag den 22. august 2010

Copenhagen Suborbitals

Et projekt jeg har hørt og læst lidt om før, er lige kommet ind i mit søgelys igen. Det er gutterne bag Copenhagen Suborbitals, som snart skal affyre en raket ud i rummet. Hvad der gør dette projekt endnu fedt, er det faktum, at de vil gøre det med en person om bord! Nå hvad så - det er der blevet gjort i mange år hos Nasa... Ja, men det her bliver gjort privat det her. Og for lige at gøre det lidt sejere, så har de selv konstrueret en affyreingsrampe, som er en flydende platform. Denne platform skal trækkes ud i Østersøen, af en ubåd, som de også selv har bygget.

Jeg synes at det er for vildt!

Besøg deres hjemmeside, hvor du kan læse information om projektet og se massere af billeder og video. Hvis du synes det er lige så fedt som jeg, så synes jeg, at du skulle donere nogle penge til dem. De får en masse støtte fra firmaer, som giver dem materialer, men de har stadig brug for penge til, at kunne arbejde fuld tid på projektet.

søndag den 1. august 2010

StarCraft II priser

Tænkte, at jeg godt kunne tænke mig, at prøve StarCraft II. En søgning på Steam, viste at det ikke fandtes her. Battle.net drives af Blizzard, hvor man har mulighed for at købe og downloade deres spil. Deres pris: 59,99 Euro. Det koster de andre store spil også på lanceringsdagen. Prisen hos Elgiganen: 249 kroner eller ca. 34 Euro.

Hvad? Hvorfor skal det koste næsten dobbelt pris, at downloade i stedet for at købe det i en fysisk butik? Jeg er godt klar over, at det er 'nemmere' at downloade spillet, men det tager sin tid (har læst 7,5 GB) og der kunne jeg godt nå over i den lokale Elgigant (andre har den nok også til denne pris) og købe det. Bevares, spillet er ikke på lager hos Elgiganten nu, men det kommer det.

Dette er dog ikke nyt, da jeg også valgte at købe Modern Warfare 2 i en butik, hvorefter jeg tog hjem og skrev CD-KEY ind i Steam, som så downloadede (og patcher) spillet helt automatisk.

Men så længe nogen vil betale overpris, så kan de tjene det ekstra. Jeg synes bare at det er noget svineri.

fredag den 23. juli 2010

WD TV Live

Jeg købte for nogle dage siden en WD TV Live medieafspiller. Kort fortalt er det en medieafspiller, som understøtter et stort antal fil-formater inden for både film og musik. Du sætter enheden til dit TV/anlæg og kobler så en USB harddisk på og/eller tilslutter den netværket. Herfra får du så hurtig adgang til afspilning på dit TV, nemt og bekvemt.

Boksen i sig selv er fin og er også i stand til at afspille fra YouTube og et par internet radiostationer. Mit formål med boksen var at afspille de film og serier, jeg havde rippet fra min egen DVD samling. Disse er lavet i MKV formatet, da dette giver mulighed for skift af lydspor og undertekster, samtidig med udnyttelse af H.264 komprimeringen. Alt sammen meget godt. Næsten.

Det viser sig, at TV Live har problemer med lib-sync, når der afspilles bestemte formater af MKV. Dette fandt jeg ud af ved at jeg oplevede problemet og en søgning på nettet viste det samme. Meget ærgeligt, da boksen i sig selv virker perfekt til mit behov.

Min anbefaling er derfor, at man undersøger om boksen understøtter det man ønsker, ved at søge på nettet. For det er næsten med garanti, at den kan afspille det, men om synkroniseringen imellem billed og lyd holder, må andre svare på.

Hvis den ser god ud til dig, så kan den købes lidt billigere af mig, end udsalgspriserne.

Apple vil (igen) installere ekstra software

Apple er før blevet kreditseret for, at ville installere ekstra software med deres Apple Software Update-program. Det er fint, at programmet melder, at der er opdateringer og det er også fint, at det melder, at der er noget helt nyt software, man ikke har på computeren. Men når de vælger SOM STANDARD, at installere dette nye software, er de lige smarte nok.

Tilbage i 2008 havde de gjort samme ting. De to største problemer jeg ser, er 1) man installere unødvendig software, som giver større chance for sikkerhedshuller. Og 2) Apple gør dette, kun for at gøre deres Safari browser mere udbredt. Og ved at gøre denne mere udbredt, kan de sige "se på os, x antal millioner bruger vores browser".

Da Apple Software Update hoppede frem hos mig, så det sådan ud:



Læg mærke til opdateringen til iTunes, men så også de to andre "opdateringer", nemlig Safari 5 og Kontrolpal til MobilMe. Hvorfor skal jeg have de sidstnævnte installeret? Jeg bruger ikke MobileMe og Safari 5 ønsker jeg heller ikke at bruge.

For at slå disse opdateringer fra (indtil Apple vælger at de skal være valgt til igen), skal man fjerne markeringen fra iTunes og sørge for at der er sat hak i de to ekstra programmer. Herefter går man så op i menuen Funktioner og vælger Ignorer valgte opdateringer:

lørdag den 3. april 2010

SSD - RAID eller ej

Jeg købte for nyligt 2 stk 2 generation Intel 80 GB SDD til min gamer PC. Disse satte jeg op i RAID 0, for at få super hastighed ud af det. Det har jeg også fået, men undervejs opdagede jeg noget. Nemlig, at Intel ikke understøtter TRIM på SSD, som sidder i et RAID.

TRIM er en funktion, hvorved styresystemet fortæller SSD, hvilke områder, som ikke skal bruges mere. Denne viden bruger SSD så til, at finde ud af, hvornår den må til at overskrive et område. Dette er vigtigt at vide, da hastigheden på SSD falder med tiden, når SSD begynder at skulle bruge tid, til at finde nogle områder, som den må slette. Dette er den meget korte forklaring.

Lige nu ville jeg ønske, at jeg havde den viden om TRIM og RAID, inden jeg købte 2 stk 80 GB. Havde jeg vist det, havde jeg helt klart købt en enkelt på 160 GB. Men jeg håber da, at Intel finder en måde til, at introducere TRIM på RAID diske.

onsdag den 24. marts 2010

HP laptop langsom på batteri

Jeg havde på mit arbejde i nogle måneder haft problemer med, at min HP laptop blev langsom, når den gik over på batteri. F.eks. hvis man tog den ud af dockingstationen. Problemet opstod også hvis computeren blev sat i standby, taget ud af docking stationen og startet igen. Det kunne dog afhjælpes ved at sætte computeren i standby (igen) og starte den. Dog ikke en særlig holdbar løsning. Det viste sig også, at flere af mine kollegaer havde problemet, så det var højst sandsynligvis ikke hardware.

Efter at have bøvlet med det i noget tid fandt jeg, via Process Explorer, frem til at "deferred procedure calls" (DPC) tog alt kraften ud af den ene CPU kerne, når computeren var langsom. Efter at have læst lidt om DPC, kunne jeg forstå at det er noget, som en hardware driver kan være skyld i. DPC bruges nemlig af drivere til at få høj prioritet til CPUen.

Min mistanken faldt på netværkskort og grafikkortet. Ved at slukke driveren til hvert netkort, fandt jeg hurtigt ud af, at det var det kablet netværkskort, som lavede problemer. Prøvede at skifte driveren til noget ældre og noget nyere, uden held. Derfor gik jeg i gang med at rode ved indstillingerne i driveren og heldigvis var en af de første indstillinger, som jeg roede med, den skyldige!

I enhedhåndteringen tog jeg egenskaber for gigabit netværkskortet (kablet). Inde i fanebaldet Advanced ændrede jeg på indstillingen for "Auto Connect Battery Saver" til at være disabled. Dette er en funktion, som sætter netkortet i ekstra spare, når der ikke sidder et kabel i og computeren kører på batteri.

tirsdag den 16. marts 2010

Tomtom Map Service

Tomtom har i noget tid haft det, de kalder "Map Service". Dette går ud på, at man skriver sig op til 1 års opdateringer til ens GPS enhed. Dette giver dig altså 4 nye kort om året. Prisen for dette er ret god og jeg benytter mig også af det.

I marts måned begyndte de således at reklamere med, at man kunne betale for 1 år og så fik man 1½ års opdateringer - altså 6 opdateringer. Da jeg kun har en opdatering tilbage af mit nuværende abonnement (mener jeg!), tænkte jeg, at det ville jeg da gerne betale for. Tomtoms system er heldigvis så smart (fik jeg bekræftet af deres support en gang), at skriver man sig op til en ny omgang Map Service, inden den eksisterende aftale udløber, så bliver den nye aftale først aktiv, når den gamle udløber.

Problemet var bare, at Tomtom Home sagtens kunne reklamere for tilbudet om de 1½ år, men jeg kunne bare ikke finde frem til at købe det. Derfor skrev jeg til Tomtoms support, der ret hurtigt fik svaret tilbage med en løsning, som virkede. Denne vil jeg bring her, så andre også kan finde den:

Venligst tjek om det markerede kort på enheden er Western and Central Europe (Skift indstillinger - Skift kort - Vælg W. And Central Europe).
- Tilknyt ikke enheden til pc’en endnu.
- Luk Home programmet helt ned ved at højreklikke på Home ikonet nederst til højre og vælg ’Afslut’/’Exit’.
- Gå i ’Start’ og klik på ’Kør’, skriv ’ %appdata%’. Slet Tom Tom mappen der findes her.
(VISTA: Klik på ’Roaming’ og derefter slet Tom Tom mappen)
- Gå til Tom Tom’s hjemmeside www.tomtom.com - Du skal ikke logge ind. Tjek om du er logget ind fra start - log af hvis du er.
- Klik på ’Kort’ - ’Kortopdatering’ - klik derefter på ’Få dit personlige tilbud nu med Tom Tom Home’. Tom Tom Home vil nu starte op - vælg land - klik på ’Accepter’.
- Tom Tom Home vil nu bede om at tilknytte enheden til computeren. Nu vil Kortopdateringsservice blive tilbudt - fortsæt med købet.
- Home vil nu bede om at logge ind og handlen kan derefter afsluttes.

søndag den 14. februar 2010

Mozy online backup

Så fik jeg endelig startet på mit forsøg med, at bruge online backup.

Efter nogle overvejelser, faldt valget på Mozy. En vigtig fraktor, ud over nogle gode anmeldelser, var prisen. Ubegrænset plads for $4,95 pr. mdr. eller ca. 25 kr. Det giver ca. 300 kr. om året, men betaler man for et år af gangen, får man en måned gratis - 2 år giver 3 måneder gratis.

Jeg startede med et år - så må vi se, hvordan det går.

Opsætning
Mozy fungere via et klientprogram, som findes til både Windows og Mac. Windows versionen installere sig nemt og starter med en guide, hvor du indtaster dit brugernavn og adgangskode samt vælger hvad, du vil have backup af. Her irriterede det mig, at man får vist en liste med "objekttyper", så som tekstbehandlingsdokumenter, billeder, musik osv. Dette fandt jeg heldigvis ud af, hvordan jeg slog fra og hvordan jeg kunne vælge hvilke mapper, jeg ville have backup af. Problemet med at vælge filkategorier er, at min Picasa bruger .ini filer, til at gemme information om billederne og mit Canon kamera gemmer RAW billeder i CR2 format, hvilket jeg ikke ved, om der bliver taget backup af. Derfor valgte jeg manuelt mine mapper:
  • Desktop
  • Downloads
  • Documents
  • Pictures
  • Videos
  • Music
Det er mine normale valg, som sikre mig, at alt det vigtige bliver gemt.

Klientprogrammet skal også konfigures til, hvornår man vil have taget backup. Her har man kort fortalt mulighed for, at programmet skal vente til computeren ikke har været i brug i nogle minutter eller på bestemte tidspunkter. Fint nok.

Konklusion
Jeg har kun brugt programmet i et par timer, så jeg kan ikke komme med nogle endelige konklusion endnu. Dog lover det meget godt. Uploadhastigheden ser ud til, at benytte mine 4 Mbit upload fint, hvilket var en af de ting jeg ellers frygtede, ville være en stor flaskehals. Ellers ser programmet ud til, at være ret godt og jeg glæder mig, til at bruge det i lang tid.

søndag den 24. januar 2010

iTunes konverting/importing problem

Jeg sad her til morgen og ledte efter en løsning til, hvorfor jeg ikke kunne convertere mit Radiohead album In Rainbows i iTunes. Grunden til, at jeg ville gøre dette, var at HVER GANG jeg synkroniserede min iPhone med iTunes, opdaterede iTunes de 10 numre over på min iPhone. Jeg forsøgte også, at fjerne musikken helt fra iTunes, men stødte så ind i det problem, at jeg ikke kunne importere det tilbage til iTunes.

Under selve konvertingsprocessen, var problemet, at jeg fik fejlbeskeden:
Error occurred while converting the file 'xxx'. An unknown error occurred (-50)
En søgning på nettet, blev jeg ikke ret meget klogere af, ud over, at jeg ikke var den eneste. Derfor begyndte jeg at søge på mit problem, med at importere musikken ind i iTunes igen. De to problemer kunne meget nemt være forbundet. Så efter endnu mere søgning, fandt jeg problemet: iTunes kunne ikke forstå alle ID3-tag informationerne. Med programmet Mp3tag, fjernede jeg alle ID3-tag informationerne og voila - musikken importede fint og kunne blive konverteret til AAC.

Endnu en særhed i iTunes - det lykkedes mig jo på et tidspunkt, at importere de selv samme MP3 filer ind i iTunes. Og nu bliver de heller ikke hele tiden opdateret på min iPhone.

fredag den 1. januar 2010

Skal hjemesider have indhold?

Lige et lille surt opstød over en meget skuffende hjemmeside.

Skulle se prisen på Left 4 Dead 2 spillet, på Game Stops hjemmeside. Naturligvis, skriver jeg www.gamestop.dk i min browser og bliver nu præsenteret af et banner:

Meget professionel forside

Min første tanke er, at jeg klikker på SALE UP TO 70% banneret. Dette skuffer dog fælt, da jeg finder ud af, at det består af et "fancy" online katalog, hvor man kan "bladre" igennem de virtuelle sider. Dette er set mange steder. Problemet for mig er bare, at dette katalog består af 4 inklusiv for- og bagside! Og for at gøre det endnu værre, er navigationen elendig og det tager tid, at zoome ind og se hvad der står. HVEM FANDEN FANDT PÅ DETTE? En chef, som mener at Game Stop er på linje med kvickly, hvor gamere kommer dagligt, for at gøre sine daglige indkøb og derfor ikke vil håndtere en separat tilbudsavis? Newsflash: Dette kræver indhold OG at dette bliver skiftet ofte.

Hjemmeside eller katalog
Nå. Jeg trykkede tilbage i min browser og kom tilbage til den meget professionelle hjemmeside, som indeholdte en anden information: Fortsæt til gamestop.dk. Sjovt, for jeg troede faktisk at jeg allerede var på den hjemmeside. Denne løsning skriger i mine øjne af, at cheften syntes at det kunne være cool med et online katalog og for at gøre opmærksom på, at kataloget findes, laver giver man brugeren et valg: Hjemmeside eller katalog. Dette bliver selvfølgelig ikke gjort på en måde, så brugeren rent faktisk kan se, hvad man er på vej til, når man klikker på siden. Faktisk troede jeg ikke at man havde nogen mulighed. Men dette skyldes sikker, at det er en stakkels tekniker og ikke en grafiker, som er sat på opgaven.

Kataloget indeholdte ikke det jeg søgte, så jeg "fortsætter til gamestop.dk".

Indhold - eller mangel på samme
Jeg bliver helt glad, da jeg klikker mig ind på GameStops hjemmeside. Siden er overskuelig og let at navigere. Der er dog noget galt. Jeg synes ikke at kunne finde særlig mange spil på hjemmesiden. Jeg spørger min kæreste, om hvad hendes erfaring er med hjemmesiden og hun bekræfter desværre hvad jeg frygter: der er næsten ikke noget indhold. En søgning kan måske hjælpe - nej, ingen mulighed for at søge efter spiltitler.

Hvad kan man så bruge hjemmesiden til? Jo, man kan finde den nærmeste GameStop butik. Og her bliver jeg glad, da jeg ser en søgefunktion. Jeg søger straks på "Høje Taastrup" (hvor jeg bor og ved, at der ligger en butik i City2), men finder intet. Søger postnummer 2630 (Høje Taastrup), men finder ikke noget heller. Kigger derfor listen igennem og kan se at den faktisk er på listen, men står under "Tåstrup" men med det rigtige postnummer. Opdager så, at man i sin søgning, skal angive om man søger efter postnr, by, gade eller indkøbscenter. Jeg slår mig til hovedet og undre mig over, at man skal vælge søgekriterier? Søg dog på alle informationer om alle butikkerne. Der er 40-50 danske butikker og samlet set nok 150-200 butikker. Så hårdt er det altså ikke at søge på flere felter i en database.

Og forresten, så ligger Å sidste i alfabetet og ikke først.

Konklusion
www.gamestop.dk er lavet, fordi man mente, at en butik bare må have en hjemmeside. Jeg giver dem ret, der skal være en hjemmeside for alle virksomheder. Problemet er bare, at der også skal være noget indhold. GameStops hjemmeside er sikkert blevet bestilt hos en 3. part, som har fået til opgave at lave en hjemmeside, hvor man kan se info om spil og butikker. Siden er flot lavet, men af en eller anden grund, vælger man ikke at gøre det muligt at finde mere indhold, end hvad man lige har lagt ind i kataloget eller på forsiden. Måske skyldes det, at man blot vil have folk til at besøge de fysiske butikker. Det bliver man i forvejen nød til, hvis man vil købe noget. Men lad være med bygge en Hummer og kun sætte en 1 litters benzintank i den - folk bliver skuffet, når man kun har benzin til at starte bil, men ikke til at køre nogen steder hen.